Kære Dig,
Lige siden dengang jeg så HBO serien “Chernobyl” første gang, har jeg haft lyst til at besøge stedet.
Det har længe været min plan at Above Borders skulle arrangere rejser dertil, men det skulle ikke “bare” være en Chernobyl rejse.
Hvis vi skulle lave en rejse, skulle det være hvor vi mødte lokale og arrangerede en rejse man ikke bare lige selv kan arrangere. Præcis som på vores andre rejser. Hvis jeg selv skal sige det, så var det virkelig tæt på at lykkes! Det var derfor jeg i sidste uge nævnte Ukraine som en mulig kommende rejsedestination. (hvis du ikke fik læst det nyhedsbrev så er det her).
Det gjorde jeg fordi jeg havde allieret mig med en som kender Ukraine rigtig godt. Hun snakker også russisk (som de fleste gør i Ukraine) og hun kendte alt til det politiske landskab.
Derfor havde vi faktisk tænkt at arrangere en rejse til marts. Netop fordi hun kender det politiske landskab så godt, og at hendes kontakter er så dybt involveret i mange spændende projekter, blev det også årsagen til at rejsen ikke blev arrangeret alligevel. Det er simpelthen for intenst og en for farlig situation. Ruslands tropper står så godt som på den ukrainske grænse, og ingen ved hvad der kommer til at ske de kommende uger og måneder. Så ja, derfor skal vi altså ikke til Ukraine lige nu. Jeg bevarer kontakten , og jeg er sikker på vi kan rejse til Ukraine en anden gang – når det er sikkert.
Herunder er et billede fra Chernobyl. Bemærk hvordan sengene står stadig urørt. Billedet har min gode ven Jobbe taget. Hvis du vil se flere billeder fra ham, så vil jeg anbefale at tjekke hans Instagram ud. Der er især rigtig mange gode billeder fra Færøerne. Du finder hans profil med en masse fede billeder her:

Nå. Det er ikke kun aflysninger. Faktisk så er vores mest utrolige tur nu tilbage på programmet. Man fristes til at sige igen, igen, igen.
Det er vores Løb & Bryg rejse, vi arrangerer sammen med Mikkeller. I sidste uge mødtes jeg nemlig med Mikkel og Søren. Mikkel har stiftet Mikkeller og Søren er præsident af Mikkeller Running Club.
Selvom der var positive nyheder fra Turkmenistan, da de er begyndt at vaccinere på 2. runde, blev vi enige om det var for optimistisk at komme afsted til foråret. En ting er at vi ikke ved om der vil være fly og mulighed for visum, men også at selv hvis vi kom afsted kunne der være andre restriktioner. Vi vil nemlig gerne lave den bedste rejse, og derfor blev vi enige om at flytte rejsen til september. Mere præcist til den 1-7 september.
Programmet er som vi havde planlagt i første omgang. Vi skal løbe af Stairs of Health, brygge øl og overnatte ved Porten til Helvede. Du kan læse om hele rejsen her.
Som du måske ved nu, så er det her nyhedsbrev ret generelt om mine tanker og oplevelser fra hele verden. I denne udgave, som du kunne læse, handlede det meget om Ukraine og Turkmenistan.
Da det er mine oplevelser, er det også derfor jeg kalder nyhedsbrevet “Above Jonas” – fordi det mest af alt handler om hvad jeg oplever og hører fra verden. Det betyder dog ikke at der ikke samtidig er sket meget i Nordkorea. Jeg har derfor brug for dit input.
Kunne det være spændende med en ekstra version af nyhedsbrevet, ca. én gang i ugen, som kun omhandler Nordkorea?
Jeg ville typisk opdatere på nyheder fra landet, f.eks. om de seneste missilprøve sprængninger, men jeg vil også kombinere det med historier fra tidligere rejser og oplevelser. Jeg tror jeg vil kalde det “Above Nordkorea” netop fordi det KUN vil handle om Nordkorea.
Synes du det kunne være spændende og du gerne ville modtage det, så tryk på den blå knap herunder.
Hvis der er nok som er interesseret, så vil jeg begynde at lave den version af nyhedsbrevet også.
Du kan tilmelde dig det nyhedsbrev her
Glædelig fredag! Jeg håber du får en fremragende weekend i godt selskab med gode folk.
Mvh. stifter af Above Borders, Jonas
Dette nyhedsbrev, “Above Jonas” er skrevet af mig, Jonas Bang Andersen. Rejseleder for Above Borders og en af de danskere der har været mest i Nordkorea, samt rejst over hele verden. Formålet er at give dig et dybere indblik i begivenheder og kultur fra verden.
Hvis du kan lide hvad du læser, så kan du tilmelde dig nyhedsbrevet herunder.