Rejse til Iran2018-08-12T10:38:21+00:00

Rejse til Iran

Kender du historierne om det fortryllende Persien, hvor varme, krydderier, røgelse, saftige appelsiner, videnskab og en enestående kultur inspirerer din fantasi? Iran var indtil 1935 kendt som Persien. En rejse til Iran åbner dine øjne for et helt andet samfund og en anden historie end den, du kender til fra medierne.

Fordommene er mange, når man nævner Iran. Iran er kendt som et land, der er ramt af borgerkrig og derfor farligt at rejse til. Men virkeligheden er, at befolkningen i Iran er helt utrolig gæstfri, og turister bliver budt velkommen, så længe de følger skikke og normerne i landet.

Iran er et land, hvor religionen og kulturen spiller en stor rolle i befolkningens hverdag. Få viden om en gammel kultur og historie, som giver dig ny viden og grundlag for at forholde dig oplyst til mediernes historier om Iran og debatten om Vesten vs. Mellemøsten.

Kulturen spiller derfor også en stor rolle i opførelsen af Irans monumenter og kirker. Enestående bygninger præger bybilledet i Teheran, som er Irans hovedstad. Vi går på opdagelse i Teheran, i de fredfyldte haver og de velduftende basarer, der tilbyder elementerne til en fascinerende madkultur. Iran tilbyder desuden smukke naturscener og bjerglandskaber – og kultur, historie og natur skaber tilsammen rammen for en spændende oplevelse og et kig ind i et anderledes samfund.

På en rejse til Iran vil vi opleve det hele, og Above Borders kan arrangere en særlig tilrettelagt rejse for din gruppe, forening eller dit studium. Vi kender Iran! Din sikkerhed er selvfølgelig i top. Vi giver dig alle nødvendige oplysninger om fx påklædning, opførsel og skikke, så du kan være tryg og ubekymret kan suge de mange indtryk og oplevelser til dig.

Lad rejsen gå til Iran. Det bliver en eventyrlig oplevelse, som kan ændre dit syn på landet og dets kultur og mennesker.