Loading...
Novruz rejse til Turkmenistan2019-09-01T17:10:29+00:00

Novruzrejse til Turkmenistan

Deltag i de lokale fejringer i et af verdens mest specielle lande

19. marts - 27. marts - 13.995 DKK

For første gang nogensinde arrangerer vi en rejse til Turkmenistan, hvor vi skal deltage i de lokale festligheder og fejre en national helligdag. Vi vil på denne unikke rejse lade dig komme helt tæt på lokalbefolkningen i et af verdens mest lukkede lande. Du vil deltage i festlighederne omkring Novruz, få muligheden for at bade i det kaspiske hav, overnatte i en traditionel Yurta ved porten til helvede og meget meget mere.

Vi garanterer dig en rejse som du ikke har prøvet før - og en rejse du ikke finder lignende.

Hestefarm Hest Turkmenistan
  • Verdens hvideste by

  • Novruz - National helligdag

  • Overnat i ørkenen ved porten til helvede

  • Inklusiv transport i landet, mad , entre m.m.

Program for Novruz rejsen

Ashjkabat Lufthavn by night

Vi mødes i Asjkhabad "The marble city". Før afrejsen vil Above Borders hjælpe med hvordan du kommer derhen m.m. Ved ankomst i lufthavnen vil du blive samlet op af lokale guides og rejseleder, for at checke ind på hotellet. Efter indtjekning vil rejselederen gennemgå rejseprogrammet samt de første vigtige informationer.

Verdens største indendørs pariserhjul

Den første dag skal vi på rundtur i Asjkhabad , hvor vi blandt andet skal se Uafhængighedsparken, Neutralitetsbuen og verdens største indendørs pariserhjul. Højdepunktet for dagen er besøget ved Turkmenbashi Mausoleum og Moské. Det er den største Moské i centralasien, og den eneste Moské i verden som har tekster fra andre bøger end Koranen.

Vi skal også uden for Asjkhabad, hvor vi skal til Nissa som er et UNESCO site.

Det er national helligdag i Turkmenistan og vi skal deltage i festlighederne.

Dagen starter med et besøg på den lokale bazar, hvor det er muligt at købe lokale varer og souvenirs. Du kan endda købe en traditionel hat, så du kan blende ind med lokalbefolkningen senere på dagen.

Herefter kærer vi hen til Yayla, hvor den største fejring er. Der vil være lokale der laver traditionel mad, optræder med turkmenske danse, udstiller deres hest og meget meget mere. Denne dag er et festligt event, og den bedste chance for at komme helt tæt på lokale.

Om aftenen rejser vi mod Turkmenbashi, en by tæt på det kaspiske hav, hvor vi skal overnatte.

Jeep i Turkmenistan

Yangikala krater

Dag 4 står på ørkenkørsel.

Fra vores hotel i Turkmenbashi bliver vi samlet op af vores 4-hjulstrækkere. De kører os først til Yangikala kløfterne, som ligger langs Balkan bjergene. Vi spiser også vores frokost herude ved kløften og det er muligt at lave en kort vandretur op ad kløfterne.

Herefter kører vi til Gozli, som er kendt for at være et samlingssted for pilgrimme. Selvom det ligger ørkenen og den er relativt øde, vil vi både møde lokale her, høre om deres liv, og se en traditionel gravplads. Som afslutning på ørkenturen kører vi tilbage til Turkmenbashi og overnatter på hotellet.

Kamel skilt i ørkenen

For de morgenfriske er det muligt at tage en dukkert i det Kaspiske hav eller blot gå en tur ved stranden, inden dagen for alvor går i gang - og det kan være en god ide med opkvikker fra morgenstunden, for vi har et tæt pakket program foran os.

Vi skal nemlig flyve til Mary, en by i den modsatte ende af landet. Mary har tidligere været en af hovedstæderne på Silkevejen, og er nu et ikke blot historisk men også imponerende sted. Vi vel besøge de antikke ruiner i Merw (Unesco) og lære om religion og dens udvikling i landet. Om aftenen tager vi tilbage til Mary, hvor vi kan opleve en helt anderledes storby og vi vil spise på en mere moderne restaurant.

Hestefarm Hest Turkmenistan

Efter morgenmad kører vi langs silkevejen tilbage mod Asjkhabad. Vi vil gøre stop ved den hestefarm i landet der har opdrættet flest vindere af de lokale væddeløb gennem tiden og gøre stop ved en mindre landsby. I landsbyen skal vi lære om hvordan de handlede på silkevejen og hvilken betydning det havde for alle samfund i området.

Darvaza Porten til helvede

Den forladte by

Vi kickstarter dagen med en rask vandretur op ad Stairs of Health. Trappen er 8 km lang, og den skal nok lægge en god bund for dagen.
Efter en god omgang motion fra morgenstunden, drager vi mod Darvaza, Porten til Helvede. Derude, skal vi se dette berømte gas krater, samt have en en grill aften derude. Vi overnatter ved krateret i Yurtaer, som er en lokal form for telt.

Den forladte by

Sidste hele dag i Turkmenistan starter med morgenmad i Ørkenen, og vi anbefaler man står tidligt op, så man kan nyde solopgangen henover den turkmenske ørken. Dernæst kører vi tilbage mod hovedstaden, og på vejen tilbage til Asjkhabad stopper vi ved et vandkrater.
Krateret opstod i forbindelse med en uforklarlig ulykke under sovjetunionen. Her ligger også en forladt by. Denne by var, ifølge præsidenten, giftig at bo i. Landsbyens beboere var dog uenige og de ville blive boende. En dag blev beboerne tvunget væk, og byen blev decideret forladt. Langt de fleste ting i byen blev destrueret, med undtagelse af lerovnene: De er nemlig hellige.
Tilbage i Asjkhabad er der planlagt en rolig aften. Du kan gå en tur eller slappe af på hotellet, inden vi om natten skal rejse tilbage mod København.

Turkmenistan marked

Sidste nat i Turkmenistan. Det er tidspunkt for afrejse, og vi bliver fælles kørt til lufthavnen. Herfra, gør vi afsked med hinanden, hvis man skal rejse videre, ellers hopper vi formentlig på det samme fly mod Danmark.

Grundet den generelle turisme i Turkmenistan, er programmet lagt med forbehold for ændringer. Der vil inden og under rejsen blive foretaget justeringer, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at opdatere dig jævnligt. I tilfælde af noget bliver aflyst, vil vi finde et alternativ til programmet.

Rejseleder - Gustav Kristoffer Trampe

Når du rejser med Above Borders sender vi altid en rejseleder med på grupperejsen. Det er vores garanti for at sikre:

  1. Unikt kendskab til destinationen
  2. Sikkerhed og fleksibilitet i top
  3. Lokal ekspertise

På denne rejse er din rejseleder Gustav Trampe,

Gustav er en af de få danskere, som har været i Turkmenistan og var helt utrolig fascineret af kulturen i dette anderledes land. Gustav bærer en naturlig nysgerrighed for andre kulturer. En nysgerrighed som i den grad smitter af på hans rejse gæster, hvilket gør ham til vores naturlige valg som rejseleder på denne tur.

Prisen for rejsen

Prisen for vores Novruz rejse til Turkmenistan er

13.995 DK

Herunder ser du hvad er inkluderet og hvad som ikke er inkluderet i prisen.

Inkluderet i prisen

  • Visum til Turkmenistan

  • Transport i Turkmenistan

  • Al overnatning i Turkmenistan (7 nætter)

  • Alle måltider i Turkmenistan

  • Lokal guide og chauffør

  • Dansk rejseleder - Gustav

  • Al indgang til museum m.m.

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport fra Danmark (eller andre steder) til Turkmenistan

  • Ekstra måltider, snacks og souvenirs

  • Rejseforsikring

  • Drikkepenge til guides

  • Souvenirs

Anden vigtig information

Above Borders er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnr: 2943). Vi arrangerer rejsen i samarbejde med lokale partnere og har stor erfaring med rejser til usædvanlige destinationer. Above Borders står for at formidle kontakten, give vejledning samt medsende dansk rejseleder.

Ofte stillede spørgsmål

Er Above Borders medlem af rejsegarantifonden?2019-05-15T10:11:35+00:00

Above Borders er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnummer: 2943). Det er din sikkerhed for, at vi overholder de regler, der er for at udbyde rejser i Danmark. Du kan læse mere om rejsegarantifonden her.

Har jeg brug for en rejseforsikring for at rejse til Turkmenistan?2019-05-28T11:19:59+00:00

Ja det skal du. Man skal have en rejseforsikring som dækker i hele verden, og hvis man allerede har en, så er det helt perfekt. Hvis ikke du har en rejseforsikring endnu kan du hurtigt købe en her

Hvad hvis jeg har flere spørgsmål?2019-05-15T10:10:46+00:00

Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan enten ringe på +45 71747588, sende en mail til info@aboveborders.dk eller udfylde vores kontaktformular.

Hvilken valuta bruger de i Turkmenistan?2019-05-15T10:12:11+00:00

Turkmenistan har deres egen møntfod, hvor én turkmensk manat(TMT) bliver opdelt i 100 tenge. Dog er det ikke muligt at veksle til denne i danske banker, så vi anbefaler at man kun medtager amerikanske dollars(USD). Efter ankomst kan man veksle til lokal valuta i banker og på enkelte hoteller.

Hvordan er det med drikkepenge til de lokale guider?2019-05-15T10:14:30+00:00

Drikkepenge er som altid, frivillige. Det er helt op til dig, om du har lyst til at give de lokale guider drikkepenge. Hvis du føler, at de har gjort et rigtig godt stykke arbejde, så sætter de stor pris på anerkendelse i form af drikkepenge. Standarden for drikkepenge kommer selvfølgelig an på hvor hård en dag, det har været for guiderne, men et sted mellem 5-15 USD pr. dag pr. guide eller chauffør.

Kan jeg bruge dankort eller andre betalingskort i Turkmenistan?2019-05-15T10:12:59+00:00

Kortterminaler er kun tilgængelige på meget få hoteller. Man skal derfor ikke være afhængig af sit betalingskort. Vi anbefaler at man har vekslet til amerikanske dollars hjemmefra, som man kan veksle til den lokale valuta efter behov.

Kan jeg få min betaling refunderet hvis jeg bliver forhinderet?2019-05-15T10:08:15+00:00

Alt afhængig af tidspunkt, kan du få dele af din tilmelding refunderet. Vi henviser derfor til vores Terms&Conditions, som du vil få udleveret når du har tilmeldt dig rejsen.

Vil der være adgang til internet?2019-05-15T10:13:24+00:00

Nogle af hotellerne har Wi-Fi, men det er ikke verdens bedste forbindelse og det er ikke altid at det virker. Derudover er internettet censureret, så der ikke er adgang til sociale medier, og vi har endnu ikke haft held med at få en VPN til at virke på Wi-Fi. Hvis det lykkes at komme på Wi-Fi, er det muligt at benytte sig af email.

Vil jeg have telefonforbindelse i Turkmenistan?2019-05-15T10:13:58+00:00

Det kommer an på din telefonudbyder, men som udgangspunkt, ja. Man kan ringe og skrive sms’er både lokalt og internationalt. Hvis du er i tvivl, så kan du kontakte din egen udbyder og spørge dem ang. deres forbindelse i Turkmenistan.