Loading...
Nowruz rejse til Turkmenistan2020-03-23T22:18:53+01:00

Nowruzrejse til Turkmenistan

Forårsfest i Turkmenistan

19. marts - 27. marts - 13.495 DKK

Endnu en gang går turen til Turkmenistan. Denne gang skal vi blandt andet opleve Karakum-ørkenens forår og de mange andre seværdigheder denne gamle sovjetrepublik tilbyder. Vi kommer tæt på den lokale kultur i form af gamle silkerutemarkeder, lokal mad og møder med de lokale mennesker. Vi skal sove i traditionel yurt ved siden af Porten til Helvede i Darwaza og køre nattog, som man kender det fra de gamle sovjettider samt besøge Centralasiens største moské. Derudover skal vi opleve hvordan turkmenerne fejrer en af deres største helligdage – Nowruz.

Hestefarm Hest Turkmenistan
  • Verdens hvideste by

  • Nowruz - National helligdag

  • Overnat i ørkenen ved porten til helvede

  • Inklusiv transport i landet, mad , entre m.m.

Program for Nowruz rejsen

Ashjkabat Lufthavn by night

Afrejsedag. Det er muligt at booke samme fly som rejselederen, og følges fra København, eller flyve sammen fra Istanbul til Asjkhabad. Vi lander sent i Asjkhabad, bliver afhentet i lufthavnen, og får en god nattesøvn, inden vi skal opleve verdens hvideste by - Asjkhabad.

Verdens største indendørs pariserhjul

Den første hele dag i Turkmenistan foregår i hovedstaden Asjkhabad. Her skal vi byen rundt og se forskellige monumenter. Heriblandt deres Neutralitetsbue, selvstændighedsparken og det indendørs pariserhjul. Derefter skal vi besøge den forhistoriske by Nissa, som er på UNESCO’s verdensarvsliste samt Central Asiens største moské og den tidligere leders mausoleum.

I dag skal vi fejre foråret – Nowruz som man kalder det i Turkmenistan. Først besøger vi en lokal bazar, hvor man kan få alt hvad hjertet begærer. Derefter tager vi ud på festpladsen hvor Nowruz fejringen foregår. Her kommer vi tæt på den lokale kultur og traditioner. Om aftenen tager vi til togstationen, hvor vi hopper på nattoget mod Turkmenbashi. Vi får aftensmad i toget.

Jeep i Turkmenistan

Yangikala krater

Efter ankomst til Turkmenbashi kører vi ud i ørkenen mod Yangikala. Først stopper vi ved et pilgrimhus med navn Gözli Ata, hvor vi spiser en picnic frokost. Derefter kører vi til kløfterne og udsigtspunktet på toppen af højderyggen. Her kan vi gå lidt rundt, og bagefter returnerer vi til Turkmenbashi, hvor vi skal overnatte i strandbyen Awaza..

Kamel skilt i ørkenen

Efter morgenmaden står den på en bytur igennem Turkmenbashi. Her kommer vi til at se det lokale marked og en russisk ortodoks kirke. Derefter kører vi mod byen Serdar via byen Balkanabat. Når vi kommer frem til Serdar bliver vi modtaget på et gæstehus hvor vi tilbringer natten.

Hestefarm Hest Turkmenistan

I dag kører vi mod hovedstaden Asjkhabad. På vejen kører vi forbi en lille landsby, hvor vi besøger en lokal kirkegård og en lokal væver. Senere kommer vi forbi en underjordisk sø, hvor det vil være muligt at få en lille dukkert. Når vi nærmer os Asjkhabad stopper vi ved Centralasiens største moské, samt mausoleet af den tidligere og første præsident af Turkmenistan.

Darvaza Porten til helvede

Den forladte by

Efter morgenmaden fortsætter vi med lidt sightseeing i Asjkhabad. Vi kører til de velkendte Stairs of Health, som er en vandresti som den tidligere præsident brugte hver dag for at komme i form. Her vil der være mulighed for at gå den 8 km lange rute. Hvis ikke, vil vi selvfølgelig finde alternative aktiviteter. Kl. 14.00 kører vi mod Darwaza, hvor vi skal se det unikke gas krater, som også er kendt som Porten til Helvede. Her skal vi overnatte i en traditionel yurt.

Den forladte by

Efter en morgenmad alá camping kører vi tilbage til Asjkhabad. På vejen ser vi nogle andre kratere, som er i nærheden. Når vi kommer tilbage til byen skal vi lige udnytte det sidste af denne besynderlige by med et besøg i Lenin Park og den russiske basar, inden vi spiser en afskedsmiddag.
Tilbage i Asjkhabad er der planlagt en rolig aften. Du kan gå en tur eller slappe af på hotellet, inden vi om natten skal rejse tilbage mod København.

Turkmenistan marked

Retur – i dag flyver vi retur til København. Vær opmærksom på at flyet afgår kl. 03.00 d. 27. marts.

Grundet den generelle turisme i Turkmenistan, er programmet lagt med forbehold for ændringer. Der vil inden og under rejsen blive foretaget justeringer, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at opdatere dig jævnligt. I tilfælde af noget bliver aflyst, vil vi finde et alternativ til programmet.

Vi skal gøre opmærksom på, at denne tur inkluderer nogle lange køreture på dårlige veje. Meget af denne kørsel vil foregå i firhjultrækkere, med 3 passagerer i hver. Derfor vil der heller ikke være informationer fra guiden, som der er på normalvis i en bus. Når vi stopper vil vi selvfølgelig snakke om de forskellige ting vi er kørt forbi. Hvis man har nogle spørgsmål er man altid velkommen til at stille dem der. Har man bestilt enkeltmandsværelse er dette ikke muligt på de overnatninger som ikke foregår på hoteller – Nattog, gæstehuse og telte/yurt.

Rejseleder - Adil Mirzakhanova

Når du rejser med Above Borders, sender vi altid en rejseleder med på grupperejsen. Det er vores garanti for at sikre:

  • Unikt kendskab til destinationen

  • Sikkerhed og fleksibilitet i top

  • Lokal ekspertise

På denne rejse er din rejseleder Adil Mirzakhanova

Adil
Læs mere om Adil

Adil var på sin første rejse, da hun var 3 år gammel, hvor hun fløj fra Rusland til Danmark. Siden da har Adil rejst i over 50 lande over hele verden som både klassisk turist, backpacker, udvekslingsstuderende, expat, frivillig og rejseleder. Adil elsker at opleve og lære om andre kulturer gennem møder med de lokale, og hun har et åbent og nysgerrigt sind. At rejse handler for Adil  om kulturudveksling; at lære  at forstå og respektere hinandens kulturelle forskelligheder og ligheder.

...og så er Adil altid god for en sjov anekdote eller spændende historie!

Prisen for rejsen

Prisen for vores Nowruz rejse til Turkmenistan er

13.495 DK

Herunder ser du hvad er inkluderet og hvad som ikke er inkluderet i prisen.

Inkluderet i prisen

  • Visum til Turkmenistan

  • Transport i Turkmenistan

  • Al overnatning i Turkmenistan (8 nætter)

  • Alle måltider i Turkmenistan

  • Lokal guide og chauffør

  • Dansk rejseleder - Gustav

  • Al indgang til museum m.m.

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport fra Danmark (eller andre steder) til Turkmenistan og retur.

  • Ekstra måltider, snacks og souvenirs

  • Rejseforsikring

  • Drikkepenge til guides

  • Souvenirs

Anden vigtig information

Above Borders er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnr: 2943). Vi arrangerer rejsen i samarbejde med lokale partnere og har stor erfaring med rejser til usædvanlige destinationer. Above Borders står for at formidle kontakten, give vejledning samt medsende dansk rejseleder.

Ofte stillede spørgsmål

Er Above Borders medlem af rejsegarantifonden?2020-02-04T18:27:50+01:00

Above Borders er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnummer: 2943). Det er din sikkerhed for, at vi overholder de regler, der er for at udbyde rejser i Danmark. Du kan læse mere om rejsegarantifonden her.

Har jeg brug for en rejseforsikring for at rejse til Turkmenistan?2019-05-28T11:19:59+02:00

Ja det skal du. Man skal have en rejseforsikring som dækker i hele verden, og hvis man allerede har en, så er det helt perfekt. Hvis ikke du har en rejseforsikring endnu kan du hurtigt købe en her

Hvad hvis jeg har flere spørgsmål?2020-02-04T19:00:43+01:00

Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan enten ringe på +45 71747588, sende en mail til info@aboveborders.dk eller udfylde vores kontaktformular.

Hvilken valuta bruger de i Turkmenistan?2019-05-15T10:12:11+02:00

Turkmenistan har deres egen møntfod, hvor én turkmensk manat(TMT) bliver opdelt i 100 tenge. Dog er det ikke muligt at veksle til denne i danske banker, så vi anbefaler at man kun medtager amerikanske dollars(USD). Efter ankomst kan man veksle til lokal valuta i banker og på enkelte hoteller.

Hvordan er det med drikkepenge til de lokale guider?2019-05-15T10:14:30+02:00

Drikkepenge er som altid, frivillige. Det er helt op til dig, om du har lyst til at give de lokale guider drikkepenge. Hvis du føler, at de har gjort et rigtig godt stykke arbejde, så sætter de stor pris på anerkendelse i form af drikkepenge. Standarden for drikkepenge kommer selvfølgelig an på hvor hård en dag, det har været for guiderne, men et sted mellem 5-15 USD pr. dag pr. guide eller chauffør.

Kan jeg bruge dankort eller andre betalingskort i Turkmenistan?2019-05-15T10:12:59+02:00

Kortterminaler er kun tilgængelige på meget få hoteller. Man skal derfor ikke være afhængig af sit betalingskort. Vi anbefaler at man har vekslet til amerikanske dollars hjemmefra, som man kan veksle til den lokale valuta efter behov.

Kan jeg få min betaling refunderet hvis jeg bliver forhinderet?2020-02-04T18:58:54+01:00

Alt afhængig af tidspunkt, kan du få dele af din tilmelding refunderet. Vi henviser derfor til vores Terms&Conditions, som du vil få udleveret, når du har tilmeldt dig rejsen.

Vil der være adgang til internet?2019-05-15T10:13:24+02:00

Nogle af hotellerne har Wi-Fi, men det er ikke verdens bedste forbindelse og det er ikke altid at det virker. Derudover er internettet censureret, så der ikke er adgang til sociale medier, og vi har endnu ikke haft held med at få en VPN til at virke på Wi-Fi. Hvis det lykkes at komme på Wi-Fi, er det muligt at benytte sig af email.

Vil jeg have telefonforbindelse i Turkmenistan?2019-05-15T10:13:58+02:00

Det kommer an på din telefonudbyder, men som udgangspunkt, ja. Man kan ringe og skrive sms’er både lokalt og internationalt. Hvis du er i tvivl, så kan du kontakte din egen udbyder og spørge dem ang. deres forbindelse i Turkmenistan.