Filmfestival2019-07-20T12:26:39+00:00

Mass Games &
Pyongyang Filmfestival

Få et unikt indblik i den nordkoreanske filmkultur og oplev landet fra en helt ny vinkel.

18. september - 24. september - 13.995 DKK

På denne rejse vil du opleve en kombination af 2 kæmpe begivenheder i Nordkorea. Mass Games & Pyongyang International Film Festival. Du vil derfor være med i arrangementerne, møde lokale nordkoreanere i biografen, forstå den nordkoreanske filmkultur, besøge et af verdens mest intense militære områder og meget meget mere.

Har du nogensinde set billeder og video fra opvisninger og begivenheder i Nordkorea, så er det denne rejse du skal tage med på - vi garanterer at du vil blive både forbløffet og overrasket.

Mass Games Glorious Country

Højdepunkter

  • Oplev det sjældne Mass Games med dine egne øjne

  • Deltage i den eneste Pyongyang International Film Festival og se lokale film.

  • Besøge verdens mest intense militære område, DMZ

  • KUN 10 PLADSER!

Program

Tog rejse til Pyongyang

Du mødes med resten af gruppen på Beijing Hovedbanegård.

På togturen fra Beijing til Pyongyang, vil du første gang stifte bekendtskab med nordkoreanere, og hvis du er tilpas ydmyg og opsøgende kan du endda få mulighed for at interagere med lokale koreanere. Aftensmad og overnatning vil være i toget.

Children Palace Pyongyang

Vi ankommer til Pyongyang efter 24 timer, og efter ankomst vil vi besøge Pyongyangs triumf bue, Arch of Triumph.  Dagen sluttes af fællesmiddag med vores nordkoreanske guider og en gåtur lang Changjon Street til Kim Il Sung Square – Pladsen hvor alle parader og optog bliver afholdt.

...

Kim Il Sung Square og Juche Tower

Pyongyang Film Festival

Efter morgenmad kører vil til Grand Peoples Central Study House. Det er en kombination af aftenskole og folkebibliotek i Pyongyang, og er en af byens største og flotteste bygninger. Fra balkonen af bygningen har man udsigt ud over Kim Il Sung Square. På biblioteket, vil vi også møde studerende som er ved at lære engelsk, og vi får mulighed for at interagere med disse studerende.

Efter frokost skal vi besøge en folkeskole, få at få et bedre indblik i nordkoreanske børns hverdag. Endnu engang får vi lov at snakke med eleverne og spørge ind til deres hverdag.

Dagens højdepunkt finder vi om aftenen. Vi skal nemlig deltage i åbningsceremonien af Pyongyang International Film Festival. Udover at det er en kæmpe fejring, får vi også lov at se de første screeninger af de internationale film som i år deltager i festivalen.

Workers party foundation monument

Denne dag skal vi besøge Pyongyang Trade Exhibition. Det er en messe der kun har åbent 2 gange om året, og det er her mulighed for at finde både indenlandske og udenlandske varer. Herefter kører vi til Korea Film Studio. I tråd med filmfestivalen, vil vi møde lokale filmeksperter, som fortæller os om filmkulturen og hvilken betydning film har for samfundet i Nordkorea.

Efter frokost skal vi i Juche Tower, som udover at være verdens største murstens tårn, ses tårnet også i utallige koreanske film. Tæt på Juche Tower ligger Workers Party Foundation Monument, som er et symbol på det regerende parti i landet.

Soldater på en mark

I dag skal vi deltage i flere lokale aktiviteter. Efter morgenmad starter vi nemlig med en undervisnings time i koreansk madlavning - vi skal lære at lave koreansk Kimchi. Herefter kører vi ud til et landbrug og ser hvor deres råvarer kommer fra, men også hvordan landmændene og deres familier lever. Vi kommer derfor til at besøge en landmands hjem, en dagpleje og en børnehave.

Efter vi har spist frokost kører vi mod Syd, vi skal nemlig til grænsebyen Kaesong. Her overnatter vi på Minsok Folklore Hotel, som er et tradionelt hotel bygger efter gammel koreansk stil.

DMZ Nordkorea Kaesong

Dagen starter ud med en morgengåtur. Vi går hen til Nam Gate, som engang har været en af byportene i den gamle mur, som omkredsede Kaesong. Herefter kører vi til DMZ, et af verdens mest intense militære områder. Her vil vi opleve adskillelsen af Korea, og se soldater fra begge sider stå ansigt til ansigt. Du vil komme helt tæt på grænsen og dette historiske sted, og se hvor Kim Jong Un og Moon Jae In mødtes i 2018. Efter DMZ, kører vi tilbage til Kaesong og på Koryo museum. Her hører vi historien om landet før den koreanske krig, og vil forstå hvorfor landet historisk set er ét land.
Til frokost skal vi have et royalt måltid, præcis som kejserne i Kaesong havde for 500 år siden. Efter frokost kører vi til gravpladsen King Kong Min, som herskede i de gamle dage i Korea, og var den første til at forene hele landet.
Herefter kører vi tilbage til Pyongyang, hvor vi om aften vil tage et spil bowling og på ølbar, inden vi checker in på hotellet i Pyongyang igen.

Fly til Nordkorea

Det er sidste dag i Nordkorea og det er på tide at tage afsked med vores guider, inden vi flyver med AirKoryo til Beijing. Når vi lander i Beijing, tager vi også afsked med gruppen, og du kan enten rejse videre i Kina, et andet land i Asien eller tage hjem til Danmark igen. Derudover er det bare at sige tak for en forhåbentlig fantastisk tur, og vi har stensikkert synes det har været en fornøjelse at rejse med dig.

Grundet den generelle turisme i Nordkorea, er programmet lagt med forbehold for ændringer. Der vil inden og under rejsen blive foretaget justeringer, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at opdatere dig jævnligt. I tilfælde af noget bliver aflyst, vil vi finde et alternativ til programmet.

Rejseleder - Jonas Bang Andersen

Når du rejser med Above Borders sender vi altid en rejseleder med på grupperejsen. Det er vores garanti for at sikre:

  1. Unik kendskab til destinationen
  2. Sikkerhed og fleksibilitet i top
  3. Lokal ekspertise

På denne rejse er din rejseleder Jonas Bang Andersen.

Jonas har i en alder af 25 år boet i 3 forskellige lande, besøgt 15 lande fordelt på 3 verdensdele og fungeret som rejseleder siden 2015. Når Jonas rejser, tror han på at den eneste måde rigtig at forstå og lære om et lands kultur er at snakke med befolkningen. Kun på den måde kan vi komme helt tæt på, og dermed forstå og lære om destinationen. Derfor forsøger han altid at møde og snakke med så mange lokale han kan, når han er afsted på sine rejser.

Når Jonas er med som rejseleder er du garanteret unikt lokalt kendskab til destinationen, masser af personlige beretninger og en underholdende rejse.

Prisen for rejsen

Prisen for at rejse med os på vores Special Mass Games og filmfestival rejse er:

13.995 DKK

Du kan herunder se hvad som er inkluderet i prisen.

Inkluderet i prisen

  • Billet til Mass Games

  • Visum til Nordkorea

  • Fly fra Kina til Nordkorea og tilbage

  • Transport i Nordkorea

  • Al overnatning i Kina (2 nætter) og i Nordkorea (5 nætter)

  • Alle måltider i Kina og Nordkorea

  • To nordkoreanske guider og nordkoreansk chauffør

  • Dansk rejseleder - Jonas

  • Al indgang til museum m.m.

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport fra Danmark (eller andre steder) til Kina

  • Ekstra måltider, snacks og souvenirs

  • Rejseforsikring

  • Double Entry Visum til Kina (Ikke et krav på denne rejse)

Anden vigtig information

Above Borders er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnr: 2943). Vi arrangerer rejsen i samarbejde med lokale partnere og vi har flere års erfaringer med rejser til Nordkorea. Above Borders står for at formidle kontakten, give vejledning samt medsende dansk rejseleder.

Det er dit eget ansvar at sikre gyldigt visum til Kina. Above Borders hjælper selvfølgelig gerne i forbindelse med ansøgningen. Så når tiden kommer til ansøgningen, skal du ikke tøve med at spørge. Herudover henviser vi til visa centret i København. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad synes andre medrejsende?2018-07-29T14:23:46+00:00

For os betyder det meget, at alle medrejsende får en fantastisk oplevelse – derfor lader vi dem også tale for sig selv, når nogen spørger, hvad de synes om vores rejser. Du kan læse, hvad de synes her:

 

Rejse til Nordkorea DMZ

"Above Borders har virkelig arrangeret en genial tur. Det hele var nøje planlagt og tidsplanen blev overholdt - der blev endda tilføjet flere oplevelser på programmet i løbet af de dage vi var der. Det er mega fedt at opleve et land der er så lukket for omverdenen og man får lov til at skabe sig sin egen mening og holdning til alle de historier man hører om landet. Det var i hver fald noget af en øjenåbner for mit vedkommende. En tur til Nordkorea kan klart anbefales!"

Gustav Trampe, Påskerejse til Nordkorea
Rejse til Nordkorea Sporvogn

"Utrolig interessant oplevelse, som viser Nordkorea fra en hel ny vinkel som samtidig sætter tankerne igang om en verden langt fra ens liv i Danmark. Turen var rigtig godt planlagt med masser spændende oplevelser, god mad og interaktion med Nordkoreanere. En oplevelse for livet!"

Casper Wiklund, Efterårsrejse til Nordkorea
rejse til Nordkorea

"En helt fantastisk tur jeg klart vil anbefale! Turen var virkelig velorganiseret og der var kræset for detaljerne, så deltagerne kan nyde turen fuldt ud. Det var en oplevelse for livet og jeg håber at kunne gense landet en anden gang."

Theresa Jepsen, Efterårsrejse til Nordkorea
Rejse til Nordkorea

“Fantastisk tur, tager gerne afsted igen. Lækkert hotel med alt hvad hjertet begærer, lækker mad, masser af nye fantastiske oplevelser, og bekendtskaber. Vi havde de sødeste guider der sørgede for at intet manglede, og at vi var i gode trygge hænder!”

Anna Mikkelsen, Efterårsrejse til Nordkorea

“Platin-stjernen er sikret igennem 5-stjernet anmeldelse. En meget flot tur, med ekstraordinære oplevelser og en meget humør-fyldt og engageret rejseleder i Jonas. Vil klart anbefale en tur – hvis du overvejer flere dage i Kina end turen er berammet, så spring dog Dandong over og nøjes med den ene aften/dag som programmet angiver.”

Mikkel Dragemose-Hansen, Påskerejse til Nordkorea
Er det farligt at rejse til Nordkorea?2018-12-11T21:16:06+00:00

Mange spørger os, om det overhovedet er sikkert at rejse til Nordkorea – her skal det med det samme lige indskydes, at det er vigtigt at bemærke, at Nordkorea er et totalitært styre, og du skal sørge for at overholde reglerne og instruktionerne udstedt af din rejseleder og de lokale guides. Men hvis du holder reglerne, er Nordkorea måske et af verdens mest sikre lande at rejse i. Der er ingen turister, der bliver overfaldet eller berøvet. Som forberedelse til rejsen vil du få de simple regler at vide, og skulle du undervejs på rejsen glemme disse vil den danske rejselederminde dig om dem. I tilfælde af, at du alligevel skulle komme til f.eks. at tage et billede af soldater, som du ikke må, så vil vores lokale nordkoreanske guide blot bede dig om at slette billedet. Både rejselederen og guiden er interesseret i, at du får den bedst mulige rejse.

Du kan også læse vores indlæg der går mere i dybden med emnet: "Nej det er ikke farligt at rejse til Nordkorea"

Er alt opstillet og falsk?2018-07-29T14:15:18+00:00

Nej! Ganske vist følges vi ad i en guidet gruppe med nordkoreanske guider. Vi kan ikke rejse til andre byer, end hvad vi har planlagt på forhånd. Men der er netop en grund til, vi har valgt at have programmet på den måde. Det er for at få så meget som muligt med fra Nordkorea, nu vi er der.

Vi kommer til at snakke med nordkoreanere, og du er velkommen til at spørge om, hvad du vil. Vi kommer til at køre i metroen, som de lokale gør i deres hverdag. Så nej, det hele er ikke opstillet, men vi følger en programlagt guidet tur.

Kan jeg rejse til USA efter jeg har været i Nordkorea?2018-07-29T14:13:17+00:00

Ja! Du får intet stempel i dit pas, og det vil derfor ikke påvirke nogen rejser, du måtte have efter. Du får derimod et separat visum til Nordkorea, som bliver udleveret ved rejseafgang. Det er heller intet problem, hvis du tidligere har været i USA.

Hvad koster turen i alt?2018-07-29T14:07:42+00:00

Et præcist beløb for hele turen afhænger af mange forskellige parametre. For alligevel at prøve at vise dig en oversigt finder du herunder hvilke udgifter, du har udover selve prisen for turen:

– Flybillet 3-5.000 kr.

– Tog fra Beijing til Dandong ca. 300 kr.

– Visum til Kina 995 kr.

– Lommepenge 1-2.000 kr.

I første omgang skal du betale depositum på 2.500 kr. – yderligere instruktioner afgives, når du har tilmeldt dig vores rejse.

Hvorfor er flybilletten ikke inkluderet?2018-11-22T12:42:44+00:00

Vi har valgt at arrangere rejsen uden bookning af fly. Dette er for at give dig fleksibilitet, så du kan vælge hvorfra og til, du vil rejse. Det kan f.eks. være, du vil være et par dage i Kina, før vores rejse starter, eller du har lyst til at rejse videre til Sydkorea eller andre dele af Asien i forlængelse af turen. Vi vil dog hellere end gerne assistere med planlægningen, og vil også informere omkring hvilket fly, vi rejser med.