Jeg må ærligt indrømme – jeg har aldrig helt set fidusen i safarirejser.
Altså, er det ikke “bare” dyr vi kigger på og så kører hjem igen?
Det samme har egentlig været sig gældende for vandre- og naturrejser. Det blev dog ændret den første gang jeg kom til Færøerne. Derfor var jeg også rejst på Safari i Uganda med et åbent sind. Jeg havde jo ikke prøvet det før og jeg var klar til at lade mig åbenbare – og det må man sige jeg blev.
Vi var kørt tidligt afsted om morgenen. Omkring kl 6.00 sad vi i bilen og skulle på vores første såkaldte Game-drive. Et Game-Drive er i bund og grund bare navnet for den tur man kører på når man er ude at køre efter dyr. Altså en safari tur.
Det er forskelligt hvornår det bedste tidspunkt er, men vores guide forklarede at hvis man er afsted midt på dagen er der rigtig varmt – og det kan dyrene også synes. Derfor vil de ikke være på jagt eller på længere strækninger – de vil derimod finde læ for solen og kan derfor være svære at få øje på. Der var derfor en helt tydelig grund til at vi skulle afsted mens solen stod op.
Vi kørte rundt i Queen Elizabeth Park II. Opkaldt efter dronning Elizabeth fra dengang briterne koloniserede Uganda. Vores guide havde ganske ret. Der gik ikke længe før vi så to løver kommer slentrende forbi. Det var vildt, pludselig stod de der bare. De var ganske få meter fra vores bil, og cirkulerede også for en stund rundt om os. Jeg forsøgte at fange dem begge med kamera, men de bevægede sig hurtigt. Det var utroligt elegant, men hurtigt.
Løverne gik i hælene på en bøffel. Vores guide forklarede at bøflerne sædvanligvis ikke går alene – det er kun hvis de har været oppe at slås, tabt og dermed udstødt af flokken. Denne bøffel var såret. Derfor fulgte der to løver efter den. De ventede på deres snit til at angribe når bøflen ville blive træt nok. Vores guide forklarede at den eneste måde for bøflen at overleve på var fortsat at vise sin styrke. Vise at den ikke ville falde om og at den ville kæmpe hvis løverne skulle angribe.
Det skete dog aldrig. Løverne gav op og fandt et sted i skjul. Vi kørte videre.
Resten af denne morgen oplevede vi både flodheste, vortesvin (som virkelig mindede om Pumba fra løvernes konge) og antilopper. Vi mødte også andre turister der var på safari. Efterhånden som det blev formiddag mødte vi faktisk flere og flere. De spurgte alle efter hvor det var vi havde set løverne, men uanset hvor meget vi pegede dem i den rigtige retning så var det som om de var væk.
Efter vores game drive tog vi tilbage på hotellet. Jeg kunne godt mærke vi havde været tidligt oppe og kørt meget rundt. Det var dog hele oplevelsen værd. Vi havde været så tæt på dyr. Det var virkelig vildt og intenst. Jeg har pludselig forstået hvorfor det er folk tager på safari rejser og dette var blot den første morgen ud af 4 dage. Jeg var spændt og klar på at opleve mere – og det blev kun vildere derfra.
Derfor er jeg heller ikke i tvivl længere. Safari skal altid være en mulighed på vores rejser til Uganda. Jeg forstår selvfølgelig også godt hvis man ikke vil, jeg vil dog sige at selvom du ikke umiddelbart tænker det er noget for dig, så er jeg sikker på at du med garanti vil få en meget anderledes oplevelse.
