Rejseleder – Nikolaj Lund2018-11-29T15:09:49+00:00

Nikolaj Lund

Nikolajs rejselyst er nærmest kommet ind med modermælken. Siden han var barn har hans forældre taget ham og hans søster på lange ture til tropiske øer i Caribien, eller kulturelle rejser i det fjerne Østen. Nikolaj stiftede for første gang bekendtskab med Kina i 2012, da han tog afsted for at undervise i engelsk i seks måneder på et college i Tianjin. Han kunne hverken læse, tale eller skrive sproget, men hans nysgerrighed for Kina og dets kultur bevirkede at han fik en uforglemmelig oplevelse. Der er løbet meget vand under broen siden Nikolaj besøgte “Riget i Midten” for første gang. Han har studeret International Business in Asia med kinesisk sprog som hovedfag i fire år på CBS og har rejst Kina tyndt med venner og familie, hvilket har givet anledning til en masse unikke oplevelser.

De oplevelser kan du nu få del i hvis du tager med på en af vores rejser til Kina. Med Nikolaj som rejseleder er du sikret unikt kendskab og personlige relation til et af verdens mægtigste lande, og du vil med garanti få en ny vinkel på dette fascinerende land.