Som de første i verden, I samarbejde med Mikkeller Running Club har Above Borders arrangeret en helt særlig rejse til Turkmenistan. Ud over nye, kulturelle indtryk byder turen på en unik løbeoplevelse samt ølbrygning i et af verdens mest isolerede lande.
På denne rejse vil du komme du helt tæt på lokalbefolkningen, besøge et lokalt bryggeri og overnatte ved Porten til Helvede. Sidst men ikke mindst får du muligheden for at løbe op og ned ad de famøse trapper “Stairs of Health,” på den enten 8, 16 eller 33 km lange løberute, som kun de færreste har besøgt. Mikkeller og Above Borders ser frem til at give dig en ekstraordinær rejseoplevelse for livet.
NB! Flybilletter til Istanbul er ikke inkluderet i rejsen. Man kan flyve direkte fra København til Istanbul (IST).
Programmet starter allerede kl. 11:00, så vi anbefaler, at man får sig en lur, når vi ankommer til hotellet. Dagen bliver brugt på en tætpakket byrundtur i Asjkhabad, hvor vi blandt andet skal forbi Independence Park, UNESCO-sitet Nisa og verdens største indendørs pariserhjul.
Grundet den generelle turisme i Turkmenistan er programmet lagt med forbehold for ændringer. Der vil inden og under rejsen blive foretaget justeringer, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at opdatere dig jævnligt. I tilfælde af at noget bliver aflyst, vil vi finde en alternativ aktivitet.
I 2015 var Jonas på et udvekslingssemester i Seoul. I løbet af opholdet besøgte han Nordkorea, og det blev startskuddet til rejsebureaet Above Borders. De mange kontrastfulde og tankevækkende oplevelser vækkede en interesse for at udforske anderledes og isolerede lande verden over. I starten af 2019 besøgte Jonas Turkmenistan, som kort tid efter blev bureauets 2. destination. Jonas’ store rejseerfaring bruger han nu blandt andet på at fungere som rejseleder på vores rejser til Nordkorea og Turkmenistan. Han elsker at fortælle personlige beretninger fra sine mange forskellige rejser til nogle af verdens mest isolerede lande, og han forstår samtidig at reflektere over sine oplevelser og stille sunde spørgsmålstegn til de samfund, han stifter bekendskab med.
Løb 8, 16 eller 33 km.
Som de første i verden arrangerer vi et løb på de berømte “Stairs of Health”. Tidligere beordrede den daværende præsident, Saparmurat Nijasov, hvert år sit ministerium til at gå de sidste 8 km af trappen. Selv tog han en helikopter på grund af dårligt hjerte. Vi udfordrer dig til at gøre som ministrene og give dig i kast med de 8 km på Stairs of Health. Hvis du er rigtig sej, vælger du i stedet 16 eller måske endda hele ruten på på 33 km.
Above Borders er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnr: 2943), hvilket er din garanti for at vi følger dansk lovgivning i forbindelse med grupperejser. Vi vil altid stå til rådighed hvis du har spørgmål og sørge for du får tilsendt materiale som forberedelse til vores rejse som sikre at du er bedst muligt forberedt.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du kan glæde dig til:
- at blive inviteret til events
- få besked når vi har nye rejser klar
- få tilsendt unikke historier fra nogle af verdens mest isolerede destinationer
- blive opdateret på Above Borders
I dit første nyhedsbrev får du en gratis e-bog med 8 personlige beretninger fra Nordkorea, skrevet af Jonas Bang Andersen.