Uddannelse og skole i Nordkorea

2018-07-21T13:57:06+00:00

Generelt ved vi ikke meget om uddannelse og skole i Nordkorea. Årsagen er at Nordkorea er et af verdens mest isolerede lande, og når landet omtales i medierne er det sjældent på grund af deres uddannelsessystem. Du kan derfor her læse en helt ny vinkel. En vinkel om et uddannelsessystem som nordkoreanerne er ganske åbne om når man spørger ind til det. Det har Jonas ihvertfald erfaret på sine rejser til Nordkorea.

Folkeskolen i Nordkorea

I langt de fleste lande er folkeskolen den første del af uddannelsesystemet – Dette gælder også i Nordkorea. I folkeskolen bliver eleverne undervist i helt almindelige færdigheder som skrivning, læsning og regning. Når børnene når alderen 12-13 år, skifter eleverne skole til “middle school”. Dette er en form for overbygning på første del af folkeskolen. Eleverne deles op efter evner og interesserer, således at undervisningen kan tilrettelægges endnu mere individuelt for eleverne. I middle school modtager eleverne også engelsk undervisning.

Kim Jong suk Middelschool

På vores rejser til Nordkorea har vi besøgt flere forskellige middle schools. Den skole der har givet det største indtryk er Kim Jong Suk Middleschool. Skolen er opkaldt efter Kim Il Sungs kone og skolen er den bedste i Nordkorea. Skolen ligger i en forstad til Pyongyang, i byen Pyonson. Eleverne vi mødte var særdeles dygtige til engelsk, og de formåede både at svare velovervejet samt stille kreative spørgsmål. Eleverne var meget interesseret i vores hverdag, ligesom vi var i deres. Denne form for førstehånds interaktion gav et unikt indblik i disse børns hverdag. Det er dog vigtigt at huske på, at disse elever ikke nødvendigvis er repræsentative for alle nordkoreanske børn, da de er nogen af de dygtigste elever i landet. Vi fik dog en oplevelse af at det ihvertfald var virkeligheden for de børn vi mødte.

Rejse til Nordkorea skole
Rejse til Nordkorea skole

Kim Il Sung University

Efter nordkoreanerne har gået i Middle School uddeles der igen en ny studieretning. Studieretningen bestemmet via en eksamination, hvor man enten kan blive tildelt en teknisk, praktisk eller boglig retning. Hvis man får tildelt den boglige retning skal man på universitet.  Det mest prestigefyldte universitet i Pyongyang, og dermed Nordkorea, er Kim Il Sung university. (Opkaldt efter den første leder i Nordkorea Præsident Kim Il Sung). Universitet har også sin egen hjemmeside som også er tilgængelig på engelsk.

Som alle andre uddannelser er varigheden forskelligt, men vi er blevet fortalt at det typisk tager 4-5 år at færdiggøre sin uddannelse efter middle school.

Korean Peoples Grand Central Study House

Efter endt studie starter man i job. Grundet den socialistiske ideologi i Nordkorea er der job til alle, og det er på side for hver enkelt indbygger at finde sin plads i samfundet. Det job du får tildelt, er det der tjener samfundet bedst. Hvis man har behov for yderligere uddannelse eller synes det kunne være interesant f.eks. at lære at nyt sprog, kan man gøre det på aftenskole. Aftenskolen ligger i hjertet af Pyongyang, op til Kim Il Sung Square og hedder Korean Peoples Grand Central Study House.

Bygningen er fyldt med marmorsøjler og guld lysekroner. Generelt er det en åbenbaring af en bygning og vi er blevet fortalt at den har kostet 100 mio dollars at bygge. Rundt omkring i bygningen er hvert rum indrettet efter et specifikt emne, med bøger tilknyttet det emne. Der er også et offentlig bibliotek tilknyttet bygningen, og de er stolte af at have mere end 1 mio bøger. Forstanderen for aftenskolen fortalte endda at det kun er ét offentligt bibliotek i USA der har flere bøger end dem.

Udover de mange læsesale og emner, er det også muligt at få vejledning fra en studievejleder. De er også eksperter inden for hvert emne, og uanset om man har brug for hjælp til at blive skubbet i den rigtige retning eller har spørgsmål til noget man har læst kan man henvende sig for hjælp.

rejse til Nordkorea
Rejse til Nordkorea

Sammenligning med Danmark

Det nordkoreanske skolesystem ligner vel overordnet set det danske.

  1. Folkeskole
  2. Middleschool/gymnasium
  3. Universitet
  4. Efteruddannelse

Eleverne i Nordkorea bliver dog testet en smule mere i løbet af deres skolegang, og det anses som ekstremt vigtigt for børnene at de klarer sig godt i skolen. Samtidig er det ikke muligt at tage en klasse om. Dertil skal det siges at vores indtryk omkring skolesystemet i Nordkorea, kun er erfaret udfra vores besøg i Pyongyang. Det kan være at skolesystemet er anderledes i de andre nordkoreanske byer. Dette gælder dog også for Danmark, at selve uddannelserne er forskellige alt efter om du læser i Thyborøn eller København.

Du kan tage med på vores næste rejse til Nordkorea. Her vil vi også besøge en skole. Så i tilfælde af du mangler noget besvaret, kan du spørge på vores rejse.

Om forfatteren:

Jonas
Jonas rejst til Nordkorea 5 gange og har siden sit første besøg følt at Nordkorea er meget mere end krig, atomvåben og Kim Jong Un. Derfor forsøger Jonas altid at fortælle sine oplevelser med udgangspunkt i menneskerne og befolkningen i Nordkorea. Du kan læse meget mere om Jonas her