Ofte stillede spørgsmål om Kina2018-11-23T14:27:32+00:00

Kan kineserne snakke engelsk?

Som udgangspunkt, nej. Der er meget få kinesere der snakker engelsk, men der er blandt den yngre generation begyndt at være flere der kan kommunikere i de større byer som Beijing og Shanghai.

Har man adgang til Sociale medier i Kina?

Nej, Facebook, Instagram, Youtube og Twitter er alle lukkede i Kina. De har i stedet deres egne sociale netværk såsom WeChat, Weibo og Baidu. Hvis du vil have adgang til sociale medier i Kina skal du enten have downloadet en VPN forbindelse hjemmefra ellers kan du også komme på hvis du har “Roam Like Home” hos 3.

Er der meget propaganda i Kina?

Der er ikke meget propaganda, som man som besøgende kan mærke. Derimod har vi snakket med flere lokale, der enten er flyttet til Danmark eller stadig bor i Kina, som ikke ved hvad der er foregået under Mao, eller på Den Himmelske Fredsplads. De unge kinesere der bruger de kinesiske sociale medier bliver også nødt til at bruge kodeord når de snakker politik på grund af overvågning fra staten.