Case: Nordkorea bag et cykelstyr

I foråret 2019 mødte vi Oliver som har et foto/SoMe projekt der hedder BehindHandlebars. Siden stiftelsen har han skildret sit syn på verden bag fra cykelstyret. Det har længe været hans overbevisning, at cyklen er den bedste måde at opleve og udforske verdenen på. Med vores interesse for Nordkorea og hans interesse for cykling, faldt samtaleemnet hurtigt på, hvordan det ville være at cykle i Nordkorea? At cykle rundt i byerne og opleve den fantastiske nordkoreanske natur helt tæt på, fandt vi begge meget interessant. Udover vi fandt det interessant, så vi det også som et spændende projekt, da ingen andre havde gjort det på den måde, vi kunne tænke os at gøre det på.

20 cykler til Nordkorea

Første udfordring var at skaffe cykler, da de cykler som allerede var i Nordkorea ikke kunne bruges. Vi fik etableret en kontakt hos en kinesisk cykelfabrikant og i løbet af få måneder lykkedes det os få bestilt, produceret og sendt 20 cykler til Pyongyang. Det var aldrig planen at have 20 gæster med på denne rejse, men vi vurderede det ville være godt at have en del cykler i reserve til fremtidige ture, så fremt nogle af cyklerne gik i stykker.

Cykel Nordkorea rejse

Hvordan det er at cykle i Nordkorea?

Oliver har cyklet i rigtig mange lande og på utallige ruter. Oliver var ikke i tvivl. Han beskriver vores cykelrejse til Nordkorea som "Den største cykeloplevelse i mit liv". Jonas havde ikke mange cykel referencer, til gengæld var dette hans 10. rejse til Nordkorea og han var heller ikke tvivl. Dette var den mest gennemførte rejse, han havde været på, og den gav en helt ny vinkel på Nordkorea.

Cykling Pyongyang Nordkorea
Nordkorea natur Kuwol

Hvad kom der ud af det?

På denne cykelrejse beviste Above Borders, at vi med de rigtige partnerskaber og vilje kan skubbe grænserne for, hvad der er muligt at opleve i et isoleret land som Nordkorea. Oliver var som sagt utroligt begejstret for rejsen, hvilken du kan se i videoen herunder. Der er ingen tvivl! Vi gentager selvfølgelig succesen og i foråret 2020 arrangerer vi endnu en cykelrejse til Nordkorea. Du kan læse meget mere om rejsen og tilmelde dig her.