Rejseleder Gustav Trampe2018-11-20T13:16:16+00:00

Gustav Trampe

Gustav har siden barnsben, været bidt af sprog og fremmedkultur. Disse interesser resulterede i at han tog på et års udveksling til Ecuador – et land han vidste absolut ingenting om. Her lærte han en masse om landet og kulturen og samtidig fik han mulighed for at lære at tale det lokale sprog, blive venner med de lokale mennesker og møde en masse folk fra resten af verdenen. Siden sit største kulturmøde dengang, har Gustav bestemt haft blod på tanden efter nye oplevelser og møder med nye mennesker. Han er passioneret omkring rejser og som rejseleder bestræber han sig efter at formidle sine erfaringer bedst muligt, så han kan hjælpe vores medrejsende med at få det absolut meste ud af deres ture og få de mest unikke og autentiske oplevelser.

Udover at være engageret rejseleder for Above Borders, så er Gustav altid med til at skabe og sammensætte nye oplevelser. Du kan derfor godt forvente at på hver eneste af vores destination, der har Gustav været med til at sammensætte programmet, undersøge de bedste steder og skabe den bedste kontakt til lokalbefolkningen – alt sammen for at sikre din næste rejse bliver endnu bedre.