Kære Dig,
Den helt store nyhed i denne uge må siges at være udtalelsen fra den Turkmenske præsident: Porten til helvede skal slukkes. Du finder historien her.
Præsidenten er overbevist om det både er dårligt for klimaet samt et kæmpe spild af ressourcer at gassen fra krateren ikke bliver udnyttet – hvilket han har fuldstændig ret i.
Han sagde dog det samme i 2010, og siden da er intet sket.
Dette er 3. version af nyhedsbrevet Above Jonas. I dette nyhedsbrev giver jeg dig jævnligt opdateringer fra de lande som Above Borders rejser til samt andre ting fra rundt omkring i verden jeg finder spændende. Hvis du vil læse version 2, så finder du den her
Jeg håber du nyder at læse med, og hvis der er noget du gerne vil høre om eller noget fra ude i verden du er faldt over – så hører jeg gerne fra dig.
Hvad er Porten til helvede
I Darvaza ørkenen findes der et krater. Det opstod efter en boreulykke i 1971. En ulykke foretaget af nogen sovjetiske forskere der ledte efter naturressourcer.
Da ulykken skete, kom der giftigt metangas ud i atmosfæren. For at beskytte de nærboende turkmenere, besluttede de samme forskere at sætte ild gassen.
For som man ved, så forsvinder gas jo hvis der bliver sat ild til det. Det begyndte naturligvis at brænde og forskerne var overbevist om det kun ville brænde et par dage.
I dag, mere end 50 år senere, brænder Porten til Helvede stadigvæk.
I dag fungere det derfor også som en turistattraktion, hvor vi på vores rejser også har overnattet ved siden af krateret. Du kan se på billedet herunder hvordan det ser ud fra afstand. Bemærk bilerne ved siden af hullet, for at få en fornemmelse af størrelsen.
Du kan læse mere om Porten til Helvede her.
Hvis du vil høre om hvordan det er at overnatte i den turkmenske ørken, ved siden af et stort brændende hold, så har vi optaget en podcast episode om det.
Du finder den hvor du normalt hører podcast eller på dette link:
Andre ting jeg vil fortælle om
1. Der er uroligheder i Kazahkstan.
Siden den 2 januar har der været uroligheder og demonstrationer i Kazahkstan. Naboland til Turkmenistan. Det skyldes eftersigende at den siddende regering har hævet priserne på brændstof. Regeringen meddeler at 44 mennesker er blevet dræbt.
De har tidligere sagt det var 164, men den rapportering skyldtes åbenbart en teknisk fejl. Nu er der russiske tropper sendt til undsætning.
https://www.bbc.com/news/explainers-59894266
2. Ukraine og Chernobyl
Ligene overvejer jeg hvor næste rejse skal gå hen – og jeg tror jeg har fundet ud af det. Jeg er blevet lidt inspireret af de stridigheder der foregår mellem FN og Rusland, samtidig med jeg altid gerne har ville besøge Chernobyl. Jeg planlægger derfor en rejse dertil. Det bliver nok i marts. Hvis du vil med og kunne tænke dig at høre mere om rejsen, så svar blot på denne mail, så skal jeg holde dig orienteret 🙂
Tak for at lade mig fortælle en smule – jeg håber du også har lyst til at læse med næste gang.
Mvh. stifter af Above Borders, Jonas
Dette nyhedsbrev, “Above Jonas” er skrevet af mig, Jonas Bang Andersen. Rejseleder for Above Borders og en af de danskere der har været mest i Nordkorea, samt rejst over hele verden. Formålet er at give dig et dybere indblik i begivenheder og kultur fra verden.
Hvis du kan lide hvad du læser, så kan du tilmelde dig nyhedsbrevet herunder.