Porten til helvede ligger 260 km nordpå fra Asjkhabad i området Darvaza i Karakum-ørkenen. Stedet er ’hjem’ for et usædvanligt, menneskeskabt gaskrater, der har brændt i næsten 50 år. I 1971 havde Turkmenistan besøg af en delegation af russiske (dengang sovjetiske) geologer, der ledte efter gas. Der blev foretaget boringer flere steder, der resulterede i både et vandkrater, et mudderkrater og et gaskrater. Sidstnævnte blev en realitet undervejs i boringen, da jorden pludselig brød sammen. Her begyndte der at sive metangas ud fra såkaldte ’gaslommer’ i siderne. For at stoppe udledningen satte geologerne ild til gassen. De regnede med, at den var brændt ud i løbet af få uger. Resten er historie – for krateret brænder endnu og er siden blevet en stor turistattraktion i området.
Overnatning i Karakum-ørkenen
Få hundrede meter fra krateret er etableret turist-camps, der gør det muligt at overnatte i området. Her indlogeres man i såkaldte Yurts. Det er turkmenske, transportable telte med et træskelet, der er store nok til, at man kan stå oprejst i dem. Teltene giver mulighed for at opleve gaskrateret sent om aftenen, når skæret fra flammerne formår at lyse ørkenlandskabet op omkring krateret i ly af nattens mørke. Det skaber en helt unik stemning og gør det til et af højdepunkterne, når man besøger Turkmenistan.
Gaskrateret er 70 meter bredt og 30 meter dybt og har fået navnet Porten til helvede af lokale turkmenere. Døbt ud fra den brændende, sorte mudder og de orange flammer.
Ekspedition ved Porten til helvede
I 2013 foretog den græsk-canadiske eventyrer, George Kourounis, en bogstaveligt talt brændende tur til Porten til Helvede, hvor han som den første i verden lod sig hejse ned i kraterets orange skær. Ved mødet med helvede indsamlede George jordprøver til undersøgelser for potentielle bakterier. Det viste sig at enkelte organismer faktisk formår at overleve i hvad man vist godt kan kalde et af de mest ugæstfrie steder i verden.
