Vi har netop fået bekræftet fra vores partnere i Nordkorea at dette års Pyongyang Marathon er aflyst. Løbet, der skulle være afholdt i starten af april, er desværre blevet aflyst, da den nordkoreanske grænse fortsat er lukket på grund af Corona Virus udbruddet i Kina og resten af regionen.
I Above Borders er vi særligt ærgrelige over dette, da vi skulle have afholdt vores hidtil største rejse til Nordkorea, med 19 nysgerrige, danske medrejsende, som også skulle have deltaget i løbet. Det har været en turbulent tid siden sygdoms udbruddet, da vi ikke har kunnet garantere noget for vores tilmeldte, og vi sætter derfor stor pris på alles tålmodighed i forbindelse med hele forløbet.
Pyongyang Marathon 2021
Samtidig med nyheden om aflysningen af dette års løb, kunne vores partnere bekræfte, at man næste år igen vil arrangere Pyongyang Marathon. Løbet vil ligge i begyndelsen i april, men vi har endnu ikke modtaget de endelige datoer. Lige så snart vi har datoerne, står vi klar med et program. Så bare rolig – drømmer du om at deltage ved Pyongyang Marathon samt at opleve et af verdens mest isolerede lande, så frygt ej. Næste år får du chancen igen!
Skulle du have nogen spørgsmål til ovenstående, er du selvfølgelig altid mere end velkommen til at kontakte os.