Du har helt sikkert din egen opfattelse af, hvad Nordkorea er for et land – men hvor ofte tænker du over, at Nordkorea indeholder mange flere lag end dem, som medierne fremstiller?
Hos Above Borders afholder vi foredrag om Nordkorea fra en helt ny vinkel. Vores stifter og Nordkorea-ekspert, Jonas Bang Andersen, har været i Nordkorea mere end 10 gange, og hver eneste tur har givet ham unik viden og oplevelser fra landet.
Gennem personlige erfaringer fortæller Jonas, hvordan det er at være turist i verdens mest isolerede land – en fuldstændig anderledes oplevelse end at være turist i fx Spanien eller Thailand. Det er meget forskelligt, hvordan man ser på og oplever Nordkorea, så Jonas’ beretning er blot ét af mange indtryk, man får, når man besøger landet.
Foredraget er bygget op som en rejsefortælling med anekdoter, billeder og video undervejs. Afhængig af formålet og målgruppen kan fortællingen lægge større end mindre vægt på fx historie, Nordkoreas nuværende situation eller lokalbefolkningens autentiske liv. Uanset hvad vil et foredrag om Nordkorea være et anderledes indspark til dagligdagen og give lytterne et dybere indblik i den virkelig verden.
Foredraget vil være for hele familien, hvor børn såvel som voksne bliver beriget med historier, som de kan relatere til og forholde sig til. Det er ikke nogen forudsætning, at man kender noget til Nordkorea i forvejen. Tværtimod!
Hvis du – eller nogen du kender – har lyst til at blive klogere på verdens mest isolerede land, kommer Jonas meget gerne ud i jeres undervisning, på arbejdspladsen eller I jeres forening – det kræver blot, at I er interesserede i at udvide jeres kulturelle horisont.
”En dag som foredragsholder” er en kort film, der giver dig indsigt i, hvordan foredraget foregår – og ikke mindst hvorfor du skal høre det. Filmen viser dig, at foredraget er for alle, og den viser dig, hvorfor netop Jonas er så kvalificeret som foredragsholder. Se filmen nu:
“Min rejse til Nordkorea” i medierne
Fyens Stiftstidende – 9/2-2017 – “Nordkorea set med Bogense øjne”
Fyens Stiftstidende – 26/1-2017 – “Et kig ind i en anden verden”
Hvad synes andre om foredraget?
Jonas var forbi Tietgen Handelsgymnasium 23. februar 2017 for at fortælle om Nordkorea og sine oplevelser i landet. Det var spændende og fangende, især fordi man sjældent hører ret meget om Nordkorea, da det netop er meget isoleret fra resten af verden. Man fik helt lyst til selv at tage med på en af rejserne, for at opleve den markant anderledes kultur. Det han fortalte kunne man næsten ikke sætte sig ind i, fordi det er så anderledes fra det vi kender til i den vestlige verden, men som et nysgerrigt ungt menneske, blev man helt fanget af Jonas’ fortællinger.
“Foredragsholderen Jonas Bang Andersen fortalte om sine rejser til det lukkede land, og det var et indlevende, spændende, anderledes og ikke mindst humoristisk indblik i en helt anden kultur – i en verden, som man har svært at forestille sig som dansker. Foredraget kan på det varmeste anbefales, da det er et alternativt indspark til det meget ensidige trusselsbillede , som medierne under at fremstille. Et foredrag som kunne det de aller bedste foredrag kan: nemlig at oplyse og underholde og desuden engagere publikum på en rar og nærværende facon. Tak for en særdeles god aften.”
“Hermed vores store tak for dit foredrag på Haarby efterskole! Der var 230 tilhører, som alle var meget begejstret. Vi har fået rigtig mange positive kommentarer og Lions Haarby kan varmt anbefale foredraget om
Nordkorea”
“Vi fik besøg af Jonas, som fortalte en masse spændende og interessante historier om sine oplevelser i Nordkorea. Han beskrev detaljeret omkring rejsen ind i landet og hans besøg på bl.a en folkeskole og et universitet. Hans fortællinger er super fede da Jonas præsenterer Nordkorea fra en helt anden vinkel end hvad man er vant til fra medierne. Han er god til at forklare og gør det samtidig på en sjov og underholdende måde, så alle kan følge med.
Jonas leverer et spændende, men anderledes foredrag, som får tilhørerne til at tænke lidt mere over hvad Nordkorea egentlig er og udfordrer ens egen opfattelse af dette isolerede land. Alle deltagere lyttede interesserede med, og der blev stillet en masse gode spørgsmål efter, som Jonas var god til at svare på”
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du kan glæde dig til:
- at blive inviteret til events
- få besked når vi har nye rejser klar
- få tilsendt unikke historier fra nogle af verdens mest isolerede destinationer
- blive opdateret på Above Borders
I dit første nyhedsbrev får du en gratis e-bog med 8 personlige beretninger fra Nordkorea, skrevet af Jonas Bang Andersen.