Den julianske og den gregorianske kalender For at forstå hvorfor Rusland til dels bruger to kalendersystemer, skal vi have en lille smule kalender-historie først. I 46 fvt opdaterede Julius Caesar med hjælp fra astronomen Sosigenes, kalenderen. Den der er nu kaldes den julianske kalender. Det er en årlig kalender på 365 dage fordelt på 12 måneder. Da han indså, at et solår nærmere var 365 1/4 dage snarere end bare 365, tilføjede Caesar en ekstra dag til kalenderen hvert fjerde år. Selvom den julianske kalender var meget mere nøjagtig end den egyptiske kalender, var den 11 minutter og 14 sekunder længere end det faktiske solår. Det ser måske ikke ud af meget, men gennem flere århundreder blev fejlberegningen mærkbar.
Vedtagelsen af den gregorianske kalender I 1582 evt. beordrede pave Gregor XIII en reform af den julianske kalender. Han konstaterede, at hvert hundrede år (såsom 1800, 1900 osv.) ikke ville være et skudår (som det ellers ville have været i den julianske kalender), medmindre hundredeårs-året kunne deles med 400. Man besluttede også at lave en ‘engangsjustering’ af kalenderen. Pave Gregor XIII beordrede, at i 1582 ville 4. oktober blive fulgt af 15. oktober for at justere den manglende tid skabt af den julianske kalender. Da denne nye kalenderreform blev oprettet af en katolsk pave, var det ikke alle lande, der foretog ændringen med det samme, men efterhånden skiftede alle lande til den gregorianske kalender. Tsaren i Rusland godkendte aldrig den gregorianske kalenders vedtagelse, men efter revolutionen i 1917 vedtog Lenin at Sovjetunionen skulle slutte sig til resten af verden ved at indføre den gregorianske kalender. For at fastsætte datoen beordrede man desuden, at 1. februar 1918 faktisk skulle blive den 14. februar 1918.
I Rusland fejres nytåret først, så jul…og så nytår igen I Sovjetunionen blev alle religiøse helligdage forbudt. For så at kompensere for tabet af jul begyndte russerne at fejre både det ‘nye’ nytår den 31. december og det ‘gamle’ nytår den 14. januar, hvilket de har holdt fast i lige siden. I dag er Rusland igen blevet et religiøst land og de ortodokse helligdage fejres også landet over, herunder julen der fejres den 7. januar. Nytårsaften den 31. december er uden tvivl den største festlighed på hele året for russerne. Familier og venner samles til et stort opdækket bord med forskellige salater, bagværk, kød, ost og fisk. Herudover får de serveret suppe, hovedret og dessert med te over mange timer. Hele fejringen af nytåret foregår ved bordet og man sætter sig først til at spise ved midnat. Til nytåret hører også champagne, fyrværkeri og gaver. Ligesom i Danmark har alle russere TV’et tændt ved midnat, hvor man ser uret på Spasskaya-tårnet i Kreml slå tolv.
Det gamle nytår Det gamle nytår den 14. januar fejres i noget mere dæmpet stil, hvor man ikke nødvendigvis går lige så meget op i fejringen samt mængden af mad, pynt og gaver. Det gamle nytår i dag ses mere som en undskyldning for at samles endnu en gang med familie og venner og markere afslutningen på jule-nytårsferien, der varer fra den 30. december til 8. januar.
“So Starym Novym Godom!” betyder “Godt gammelt nytår” og er måden du kan lykønske dine russiske venner og kollegaer på!
