Har du nogensinde prøvet at holde jul andre steder end hjemme i familiens skød? Så ved du, at blot dét, at man ikke er i vante rammer, er en kæmpe oplevelse i sig selv. Kan du så forestille dig at holde jul i Nordkorea? Det er måske være svært egentlig at forestille sig, men Daniel som har holdt jul i et af verdens mest isolerede lande har skrevet om hvordan det føles her!
Er det vigtigt at ringe hjem?
Den 23. december ankom jeg til Pyongyang, Nordkorea, på en meget kold onsdag aften. Jeg var afsted med en gruppe fra Hong Kong, hvor vores gruppe bestod af 10 unge fra Hong Kong; én professionel fotograf fra Singapore, én brite og mig selv – fra Danmark. Det første vi møder, da vi stiger af toget, er en helt mørk perron uden lys overhovedet. Vi bliver guidet af vores nordkoreanske guider med lommelygter hen til vores bus, som kører os til vores hotel. Vores nordkoreanske guider var godt klar over, at man i vesten holder jul den 23/24. december og hun fortalte, at vi kunne ringe til vores familier og ønske dem glædelig jul, hvis vi havde lyst. Det kostede dog ca. 40 kr. i minuttet, hvorfor jeg besluttede, at det nok ikke var så vigtigt.
Juleaftensdag
Dagen efter den 24 december var jo juledag. Der var dog ikke så meget jul over morgenen, da jeg vågnede op til en morgenmad bestående af ris, grøntsager, suppe og lidt kød. Det eneste der virkede lidt juleagtigt var lidt sne og -15 grader.
Vi havde et stramt program, så kl. 08:00 sharp, skulle vi sidde ude i bussen. Programmet for juledagen var som følgende:
- Besøge paladset hvor de to tidligere ledere Kim Jun Ill og Kim Ill Sung ligger begravet
- Besøge PUF universitet (Pyongyang University of Foreign Studies) – hvor vi fik lov at tale med de studerende på enmandshånd og stå på skøjter sammen med dem
- Spise ”italiensk” pizza
- Deltage i en folkedans
Folkedans i Nordkorea
Vi fik fortalt af vores guider, at det var en speciel dag, hvor man danser en gammel traditionel dans. Der var hundredevis af nordkoreanere samlet på en stor plads, hvor alle dansede helt perfekt synkront med hinanden. Hvis vi havde lyst, fik vi til og med lov til at danse med!
Generelt var alle koreanere fokuseret på deres dans og lod ikke til at være påvirket af vores tilstedeværelse midt i centrum af pladsen. Der var dog et par kvinder, der kiggede og blinkede til os fyre. Specielt én kvinde var meget fremme i skoene – se billede af hende nedenfor.
Julestemning blev der ikke så meget af. Der var hverken julelys, nisser, julemad eller andet, der på nogen måde mindede om julen. Men når man er i et land som Nordkorea, tænker man ikke ét sekund på, at det mangler. I stedet tænker man på alle de oplevelser, som er tilstede.
Vil du læse flere personlige beretninger fra Nordkorea? Så kan du finde mange flere historier her
