På vores rejse til Nordkorea ankom vi relativt sent til hotellet den første aften.
Det blev derfor besluttet, at vi blev på hotellet. Det gav os muligheden for at gøre brug af de mange faciliteter, som hotellet bød på.
Aftenens helt store aktivitet blev bordtennis, hvor vi spillede rundt om bordet, så alle i gruppen kunne være med på én gang. Personligt husker jeg det som om, at jeg var en af de bedste spillere og vandt (næsten) hver gang.
Det var i et lille hyggeligt rum, hvor der også var en bar. Den blev bestyret af en nordkoreansk kvinde, som smilede og snakkede med os. Hun kiggede beundrende på os når vi løb rundt om bordet.
Efter et par timers spil besluttede vi, at nu var det tid til at komme i seng, så vi gik alle mod værelserne.
På vej hen til elevatoren kom min værelseskammerat Kevin i tanke om, han havde glemt sin jakke, så vi gik sammen tilbage til bordtennislokalet for at finde den.
Her mødte vi kvinden, der havde passet baren, i gang med at rydde op. Vi sagde pænt hej og fortalte, at vi bare skulle hente den glemte jakke. Der gik ikke mange sekunder før end hun havde udfordret os til at spille bordtennis mod hende. Hun foreslog samtidig, at vinderen skulle have en plade chokolade (købt i baren) af taberen.
Da jeg som nævnt mente, at jeg var en habil spiller og Kevin havde samme opfattelse af egne evner, tog vi selvfølgelig udfordringen op. Tanken om at skulle lide et nederlag strejfede os på ingen måde. Kevin lagde ud og derefter spillede jeg mod kvinden.
Efter to korte sæt mod hver af os, var vi blevet klogere. Den nordkoreanske kvinde havde sat os godt og grundigt på plads. Hun blev ved med at smile og sige, at vi var rigtig dygtige – men hun bankede os synder og sammen! Jeg kunne ikke forstår, hvad der lige var sket (ja, jeg er en dårlig taber). Som aftalt, blev vi selvfølgelig nødt til at hoste op og købe chokolade til hende.
På den måde lærte vi, at nordkoreanere godt kan spille bordtennis. Vi lærte faktisk, at de er rigtig dygtige. Netop denne oplevelse var en af grundene til, at jeg blev nødt til at rejse afsted igen – oven på sådan et nederlag måtte jeg få revanche, og jeg gik derfor i skarp træning. Hvis du selv vil tage udfordringen op eller blot overvære næste kamp så tag med på vores næste rejse til Nordkorea.
Indtil da er håneretten på nordkoreansk territorium.
