“Do you know Gareth Bale? You look like him!” Vi besøgte University of Tourism i Pyongyang, og det var lidt af en oplevelse!
De kulturelle indtryk
Mødet med en anden kultur er altid interessant. Især i mødet med personer, der er på nogenlunde samme alder som én selv. Derfor var en af mine helt specielle oplevelser på vores rejse til Nordkorea besøget på University of Tourism. Her snakkede vi med studerende i start 20’erne, ligesom jeg selv er. Inden afrejse havde jeg primært hørt, at nordkoreanerne var meget reserverede og lukkede, hvilket blandt andet skulle betyde, at de ikke går særlig meget op i deres omverden. Derfor var jeg meget spændt på at få be- eller afkræftet disse forudindtagelser.
Mødet med nordkoreanske studerende
Da vi ankommer på universitetet, møder vi en lærerinde og bliver ført ind i et klasselokale. I lokalet sidder 16 nordkoreanske studerende i deres uniformer og venter spændt på os. De smiler alle sammen, og efter et kort øjeblik falder alle de studerendes blikke på en dreng i midten. Han har fået æren af at byde os velkommen, og i baggrunden står flere af dem og fniser imens. Det er ikke daglig kost, at de skal sidde og snakke med en flok hvide europæere.
Vi bliver fordelt i grupper af 1-2 danskere og 3-4 nordkoreanere. Der er den klassiske, akavede stilhed i et par sekunder. Lige da jeg skal til at bryde den, spørger en nordkoreansk dreng, hvad jeg hedder. Vi udveksler navne, og derefter bliver jeg ellers sat på prøve. Han spørger mig, om jeg kan gætte hans og to andre pigers alder. På dette tidspunkt ved jeg ikke, hvad den typiske alder for en universitetsstuderende i Nordkorea er. Jeg ved, de har 1 år tilbage af deres uddannelse, så jeg spiller mine kort sikkert og skyder alle tre til at være 21. BINGO!
Vi quizzede
Snakken gik, og jeg var meget nysgerrig på at lære om deres liv og hverdag. Nysgerrigheden var heldigvis også gengældt. Vi snakkede om, hvordan mit studieliv var kontra deres, og hvad jeg ellers lavede i min fritid. De dyrkede alle sammen sport uden for studierne, hvor de både spillede fodbold, basketball og badminton. I Nordkorea bor man hjemme ved sine forældre, indtil man bliver gift, hvilket også var tilfældet for disse studerende. Efter snakken havde gået i en halv times tid, ville drengen i vores gruppe quizze med mig. Quizzen handlede om hovedstæder, og jeg synes nu altid, jeg har været rimelig skarp på simpel geografi men….Han var vildt dygtig, og jeg tabte vidst rimelig klart.
Fælles interesser
Jeg spurgte ham, hvorfor han var så stærk i geografi. Han sagde: “Når jeg skal være guide, og jeg skal vise mit land frem til turister, vil jeg også gerne vide noget om, hvor de kommer fra“. Dét gjorde stort indtryk på mig. Var Nordkorea ikke et lukket samfund uden interesse for omverdenen? Nej! Og snakken om omverdenen stoppede ikke her. Jeg er selv meget fodbold interesseret så da fyren i gruppen spillede fodbold, spurgte jeg ham, om han vidste noget om europæisk fodbold. “Ja, selvfølgelig?” Sagde han og nævnte forskellige klubber og spillere, fx Manchester United, Real Madrid og Christiano Ronaldo. Imens han opremser forskellige fodboldting, er deres lærerinde kommet hen til vores bord. Hun kigger på mig og udbryder: “Gareth Bale. Do you know Gareth Bale? You look like him!” Vi begyndte alle sammen at grine.
Vi er mere ens, end vi lige går og tror…
Efter halvanden time var det på tide at komme videre med programmet. Det havde været en fantastisk oplevelse! Halvanden time med konstant snak og udveksling af erfaringer, ligheder og forskelligheder. I særdeleshed med mennesker der rent professionelt var samme sted i deres liv som en selv. Og de havde drømme, fritidsaktiviteter, og humor ligesom os. Måske er vi slet ikke så forskellige igen, selvom de bor i et af verdens mest isolerede lande.
