Paro lufthavn ligger 7 km fra byen Paro. Det er den største lufthavn og eneste internationale lufthavn i Bhutan – og så er det en af verdens farligste lufthavne at lande i med fly. Det er kun omkring 20 piloter der er uddannet og dermed har tilladelse til at lande der.
Årsagen skal findes i de høje og snævre bjerge der er omkring lufthavnen, kombineret med hvordan landingsbanen ligger.
Det er derfor det kun er tilladt at flyve ind i dagslys.
De høje og snævre bjerge ved Paro lufthavn
Når indflyvningen starter er det med bjergpeak på mere end 5.000 m ved siden, for at ramme en landingsbane kun 2 km lang. En landingsbane som man kun ser lige før man lander.
De høje bjerge forstyrrer signalerne og det gør at man ikke kan bruge de sædvanlige radarer når man lander. Piloterne skal derfor styre flyet manuelt og det kræver altså en særlig træning. Piloterne styrer hele flyet selv og det er derfor også piloterne der tager beslutningen om der skal landes eller ej. Hvis der er dårligt vejr kan flyet altså pludselig vende om, præcis som hvis man flyver til Færøerne.
Frygt dog ikke – piloterne er ekstremt uddannet og selvom det kan lyde farligt at flyve til Paro er det kun hvis man som pilot ikke ved hvad man laver.
Det er også en af verdens smukkeste lufthavn
Lufthavnen er dog ikke kun farlig. Paro lufthavn er også en af de smukkeste lufthavne i verden. Allerede når du flyver ind vil du opleve de fantastiske bjerge. Hvis du flyver fra Nepal til Paro og sidder i venstre side af flyet vil fu se Mount Everest.
Når man lander i Paro og stiger ud af flyet vil du på den ene side se det fantastiske bjerglandskab. På den anden side vil du se de tradtionelle betagende huse. Alle huse i Bhutan er bygget efter de samme grundregler: 3 etager, firkantede vinduer og fladt tag. Det samme gælder for de bygninger der ligger i lufthavnen, hvilket gør at den dermed adskiller sig fra de typisk ret industrialiserede lufthavne i resten af verden.
Er det sikkert at flyve til Bhutan
Selvom det er en af verdens farligste lufthavne at lande i og at omstændighederne gør det endnu svære, så frygt ikke. Piloterne der flyver dertil er ekstremt veluddannet. Du kommer kun til at sidde i fly med piloter der virkelig ved hvad de laver, hvis du flyver til Bhutan.
Bhutan har så strenge regler og gennemført uddannelsesprogram at det er ligeså sikkert at flyve dertil som så mange andre steder i verden. Det er også derfor der kun er to flyselskaber der må lande i Paro lufthavn. Det er Druk Air og Bhutan Airlines – og de er begge Bhutanesiske.
Så hvis du gerne vil opleve den farlige og smukke lufthavn som Paro er, så er det altså blot på tide at tilmelde dig en af vores rejser til Bhutan. Vi glæder os til at rejse med dig.