Pyongyang Maraton i Nordkorea er blevet afholdt siden 1981 – med undtagelse af år 2020 grundet corona. I 2019 deltog 1600 mennesker i løbet, der både give mulighed for at løbe 5, 10, 21 og 42 kilometer. Alle deltagere starter og slutter på Kim Il Sung Stadium, og den fulde 42,2 kilometer lange løberute bevæger sig rundt i byen og langs Taedong-floden i Pyongyang.
I dette afsnit giver Adil podcast-stafetten til Christian Falck, der i 2019 løb 42,2 kilometer til Pyongyang Maraton i Nordkorea. Christian er blot én af rigtig mange danskere, der har gennemført et maraton – til gengæld er han formentlig en af de eneste danskere, der har gjort det i verdens mest isolerede land. Begivenheden gjorde enormt stort indtryk på Christian som her deler historier og anekdoter fra turen og sin helt unikke løbeoplevelse.
Afsnittets gæster
Christian Falck: Christian er 27 år, bor i København og arbejder til daglig som selvstændig for en række virksomheder.
Jonas Bang Andersen: Stifter af Above Borders, og Nordkorea ekspert. Når Jonas ikke er i Nordkorea, er han typisk at finde i København eller Bogense.
Hvad taler vi om?
- Pyongyang Maraton
- Om at løbe alene i Nordkorea
- Massage i Nordkorea
Fortæl os hvad du synes!
Har du spørgsmål til afsnittet, eller sidder du med en idé til bestemte destinationer eller kulturelle emner, vi kan tage op i et afsnit, er du meget velkommen til at skrive til os på: info@aboveborders.dk