Nebraska er en stat i USA, der byder på cowboyhatte, kirke om søndagen, lunch ladies med hårnet og mudding i store biler!
Podcast om Nebraska
I dette afsnit har Adil inviteret Oliver på en snak om hans opleveler i bonderøvsstaten Nebraska i USA, hvor han har været på udveksling et helt år. Oliver fik lov til både at opleve et rigtig amerikansk high school liv med sports clubs, prom og kantinedamer med hårnet, teenagere, der kører bil, juleaften om morgenen d. 25. december og i det hele taget en hel anderledes kultur.
Afsnittets gæst
Oliver Høm Jensen: Oliver er 26 år og kommer oprindeligt fra Nordjylland. I sommer blev han færdig med en bachelor i Business, Language & Culture fra CBS, og siden da har han arbejdet som selvstændig hos Griinbi.com og arbejder for at gøre bæredygtighed til et let valg når man handler.
Oliver var i USA efter 9. Klasse som en del af udvekslingsprogrammet gennem Rotary. Det var en fænomenal oplevelse hvor han kom helt ind under huden på amerikanerne i den mere ukendte del af USA. Noget som han stadig værdsætter højt den dag idag.
Hvad taler vi om?
- Nebraska, USA
- At gå på en amerikansk High School
- Religion
- Våben og trucks
- Juletraditioner
Fortæl os hvad du synes!
Har du spørgsmål til afsnittet, eller sidder du med en idé til bestemte destinationer eller kulturelle emner, vi kan tage op i et afsnit, er du meget velkommen til at skrive til os på: info@aboveborders.dk