Tadjikistan er en bjergrig indenlands-stat i Centralasien, der er omringet af Kina, Afghanistan, Usbekistan og Kirgisistan. Landet fik sin selvstændighed i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens fald og har siden været styret af præsident Emomali Rahmon 1994.
I denne episode får Adil besøg af Marcus Christensen, der fortæller og deler ud af sine erfaringer fra sin tur til Tadjikistan i 2019. Landet er relativt ukendt, og Marcus er en af de få turister, der har rejst dertil. Her fortæller han om de unikke og autentiske oplevelser, han fik på turen.
Afsnittets gæst
Marcus Christensen: er 25 år og bor i Aarhus, hvor han til dagligt studerer visuel kommunikation. Han driver rejsebloggen Rygsækrejser.dk, der har fokus på bæredygtige rejser i hele verden. Han fortæller både om sine ture og interviewer andre om deres rejseoplevelser.
Hvad taler vi om?
- Om at være turist i Tadjikistan
- Landets bjergrige landskab
- Mad- og boligforhold
- Planlægning af ture og transport
Fortæl os hvad du synes!
Har du spørgsmål til afsnittet, eller sidder du med en idé til bestemte destinationer eller kulturelle emner, vi kan tage op i et afsnit, er du meget velkommen til at skrive til os på: info@aboveborders.dk