Vi har nu officielt fået besked fra vores partnere i Nordkorea at Pyongyang Marathon i april 2024 er aflyst.
Det er selvfølgelig en trist nyhed, for vi er mange der havde set frem til rejsen. Der var dog også ganske kort tid til rejsen og eftersom at Nordkoreas grænser stadig er lukket for turisme, så var det også forventet. Uanset hvor meget vi håbede.
Måske en ny dato
Det er dog ikke udelukkende dårlige nyheder. For det rygtes nu at man vil forsøge at planlægge Pyongyang Marathon enten i september eller oktober. Det gør man kun, fordi man forestiller sig at grænserne vil være åbne til den tid. Det er altså en indikation for at Nordkoreas grænser kan åbne for turisme meget snart, efter at have været lukket i 4 år.
Pyongyang Marathon rejser
Vi vil fortsat arrangere rejser til Marathon, om det bliver i efteråret 2024 eller foråret 2025. Og så snart vi kender en dato for løbet, så vil du kunne tilmelde dig rejserne på vores Pyongyang Marathon rejse side.
Hvis du vil have besked så snart vi kender datoen for løbet eller for Nordkoreas genåbning, så skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Det er der man får først besked.
Indtil da, alt det bedste fra Above Borders.