Til manges store overraskelse, så kan man faktisk rejse med fly til Nordkorea – og det gjorde vi hjem fra vores efterårsrejse til Nordkorea. På forhånd en oplevelse jeg personligt glædede mig til, fordi det var første gang, jeg skulle flyve til eller fra Nordkorea. Samtidig var det også en oplevelse, jeg havde frygtet en smule, da flyselskabet tidligere har fået den ”fornemme” pris at blive kåret til verdens værste flyselskab.
Flyselskabet i Nordkorea – AirKoryo
Flyselskabet jeg taler om er Koryo Air. Det eneste flyselskab fra Nordkorea, og som står for 50% af flyafgangene til og fra landet. Den anden halvdel bliver administreret af AirChina. Der er som regel én afgang i hverdagen, men ved specielle begivenheder opleves det nogen gange, at de flyver oftere.
Er flyselskabet virkelig så dårligt?
Det korte svar er nej -flyselskabet er ganske udmærket. Det gælder faktisk hele oplevelsen, når man skal tage et fly til Nordkorea – eller tilbage igen for den sags skyld. Først og fremmest var ventetiden utrolig kort. I en lufthavn med kun to-tre daglige afgange til henholdsvis Beijing, Shenyang og Vladivostok bliver der aldrig rigtig overfyldt. Det hjælper også usandsynligt meget, at der er 10 åbne check-in skranker. Alle skranker var åbne, på trods af vi kun var omkring 100 mennesker, der skulle med flyet. Sidst, men bestemt ikke mindst, så er jeg overbevist om, at guiderne har koordineret hinanden imellem, således, at de sikrer, at ikke alle turister, der skal med flyet ankommer på præcis samme tidspunkt i lufthavnen. Da vi ankom, kunne jeg i hvert fald stille og roligt gå hen til den nærmeste skranke og bagved sad en ung, høflig dame og ventede på mig.
Verdens hurtigste security tjek
Umiddelbart kunne man tro, at hvis man skal med fly hjem fra Nordkorea, så ville sikkerhedskontrollen gå hver eneste lille genstand igennem. Jeg ville faktisk nærmest ønske, at de havde gjort det, for det havde været en væsentlig bedre historie, end hvad der i praksis skete.
Duty free Zone i Nordkorea
Inden tjekket viser jeg mit pas en ekstra gang og bliver efterfølgende guides gennem scanneren. Efter security-tjek kommer vi til et område, som måske de fleste i en lufthavn glæder sig til – nemlig duty free zone. Sådan et område findes selvfølgelig også i Pyongyang lufthavn. Der er dog kun to butikker og en enkelt kaffebar, hvilket gør fortællingen meget kort. Hvad der dog er interessant er, at man kunne gå ud på terrassen og få frisk luft. Før i tiden har jeg aldrig lagt mærke til det, men i alle andre lufthavne er det faktisk ikke tilladt. Det er blevet umuliggjort for at øge sikkerheden. Det var derfor ret skægt at prøve.
Selve flyrejsen
Det var tid til at boarde. Jeg var en af de sidste, der kom ind i flyet, da jeg skulle sikre, at alle fra gruppen var med. Det var ikke muligt at reservere pladser, og vores gruppe blev derfor spredt rundt i hele flyet. Jeg selv kom til at sidde ved siden af en ældre skolelærer fra Hong Kong.
Han fortalte, at han nu var næsten 70 år gammel – til gengæld har han også rejst i mere end 70 lande. Han forsøgte altid at besøge et nyt land hvert år og han rejste altid med sin hustru. Hun var desværre også blevet placeret andetsteds i flyet. Som skolelærer mente han, at hvis nogen virkelig skal lære om verdenen, så bliver de nødt til at rejse og opleve selv. Det hjælper at få noget fortalt, men det absolut mest afgørende er, at man selv får oplevet. Det var helt i tråd med mine egne tanker om Above Borders, og vi havde os derfor en god snak på flyveturen – kun afbrudt af den sandwich, der blev serveret. Jeg blev faktisk så optaget af samtalen, at jeg helt glemte, at jeg var nervøs over, at det var verdens dårligste flyselskab – Måske mest af alt fordi det virkede som alle andre fly, jeg har prøvet at flyve med. Nå, jeg må holde øje med det på den næste grupperejse, hvis vi skal med fly til Nordkorea igen.
