Det har en lang historie fra nomadefolk til kommunistisk diktatur
På trods af Turkmenistans unge alder som selvstændigt land, så er området fyldt med historie. Før Sovjetunionen tog styringen, var Turkmenistan et område, som mange mennesker passerede igennem via Silkeruten. Nomadefolket er stadig at finde i dette tyndt befolkede land, og det sovjetiske styre har givet Turkmenistan sit eget særegne præg. I dag er der blandede meninger omkring landets leder og tidligere leder, men ingen taler højt om det.
Det har vild natur med store ørkener
80% af landet er dækket af ørken. Når vi kører igennem kommer vi både forbi kameler, dromedarer og forladte landsbyer. Selvom ørkenen er mere eller mindre ubeboelig, så er det en af landets største indtægtskilder, da de har verdens 4. største gasreserve. Det oplever vi blandt andet på vores ture, hvor vi overnatter midt ude i ørkenen ved siden af Darwaza gas krater. Gaskrateret er nok det bedste eksempel på, at undergrunden er fyldt med gas, eftersom det har brændt de sidste 50 år.
Der er en helt unik muslimsk kultur med sovjetisk islæt
Turkmenistan er et overvejende muslimsk land. Der er moskéer rundt omkring i hele landet, og hver og en af dem har en kopi af bogen Ruhnama stående ved siden af Koranen. På trods af den muslimske baggrund så er kulturen også blevet påvirket meget af de gamle sovjettider. Det betyder, at de bl.a. ikke kører efter den islamiske kalender og har derfor ikke fri for arbejde til fredagsbøn.
Der er meget få turister
Der kommer forsvindende få turister til Turkmenistan. På et år er det kun 12.000 turister, der sætter fødderne på turkmensk jord – og af det antal naturligvis kun en brøkdel danskere. Til sammenligning modtager København hvert år omkring 10 millioner besøgende.
Det er en ukendt destination
Som tidligere nævnt er det ikke mange, der allerede kender til Turkmenistan – måske dig selv inklusiv. Turkmenistan er et land, det er svært at have en holdning til på forhånd. Primært fordi det er så lidt beskrevet i vores medier og i vores historie (modsat for eksempel USA eller Nordkorea). Det gør også, at man rejser til landet med et om muligt endnu mere åbent sind, fordi man simpelthen ikke aner, hvad man skal forvente. Det giver en helt særlig rejseoplevelse at udforske det ukendte.
Skal du rejse med til Turkmenistan?