Nordkorea er et af verdens mest lukkede lande, og det de fleste tænker om landet er atomvåben, Kim Jong Un og modbydeligt diktatur. Derfor er det en interessant historie, når nogen rent faktisk oplever landet. Endnu mere interessant bliver det, når man oplever ting og steder, som ingen har oplevet før.
En cykelrejse i Nordkorea
Lige præcis dét gjorde Oliver fra BehindHandlebars i uge 41, da han cyklede rundt i Nordkorea sammen med Above Borders – på veje som ingen turister før har set! Oliver var derfor inviteret ind til Go’ morgen Danmark for at snakke om “sit livs bedste cykeloplevelse”. En oplevelse, som vi er meget stolte over at have været med til at skabe. Og en oplevelse, som du naturligvis også kan få!
“Oliver stak af fra sine oppassere”
Det var en vending, Go’ Morgen Danmark brugte i et rigtig godt TV-indslag, men det passer dog ikke helt. Oppasserne er vores lokale guider, som følger os, hjælper os og fortæller os historier om Nordkorea – og ja, det er et krav, men vi rigtig glade for dem! Oliver cykler meget, og det gør vores lokale guider ikke. Derfor er det helt naturligt, at de cyklede i forskellige tempi, når vi indtog det bakkede nordkoreanske landskab, men stak af…det gjorde Oliver trods alt ikke. Det er meget vigtigt for os, at vores medrejsende overholder de regler der er opstillet, da det er altafgørende for, at vi som arrangører gradvist kan få lov at skubbe grænserne for, hvad der er muligt at opleve.
Fortælle vores historie Vi var rigtig glade for, at Oliver kunne få lov at dele sin unikke oplevelse med Above Borders. Oliver historie er nemlig lige præcis en af dem, vi gerne vil fortælle og dele med medierne. Historier om hvordan Nordkorea også fungerer, hvad landet også er og ikke mindst hvordan dets folkefærd også agerer. Interviewet med Oliver var utrolig spændende, og han kom med et reflekterende synspunkt på sin oplevelse som helhed.