Children Palace er en enorm, offentlig bygning, hvor hundredvis af nordkoreanske børn og unge dyrker fritidsaktiviteter inden for fx sport, kunst og kultur. Faciliteterne omfatter blandt andet 120 rum, en svømmehal, gymnasium og en teatersal med plads til 2000 tilskuere. Især sidstnævnte huser jævnligt optrædener, hvor de allerdygtigste elever får mulighed for at vise sig frem. Det sker i forbindelse med afslutningen på deres respektive aktivitets-forløb, og hvis man befinder sig i Pyongyang på et af disse tidspunkter, kan man være heldig at overvære en forestilling.
Uddannelsesfaciliteterne åbnede i 1989 og befinder sig i den nordlige del af Kim Il Sung Square. Stedet er opkaldt efter landets første leder, Kim Il Sungs fødested, Mangyongdae. Det fulde navn er derfor Mangyongdae Children Palace. Af denne grund er det ekstremt prestigefyldt at dygtiggøre sig inden for netop disse vægge og rammer. Som Kim Il Sung dengang sagde: ”Børn er kongerne af dette land.”