Kim Il Sung Square er opkaldt efter den første præsident af Nordkorea Kim Il Sung, og det er den største, åbne plads i hovedstaden Pyongyang.
Pladsen ligger for foden af Grand Peoples Central Study House og benyttes til flere forskellige formål. Bedst kendt er den nok for store fejringer og begivenheder som fx nytår, hvor fyrværkeriet for alvor sparkes i gang. Pladsarealet har med sine 75.000 kvadratmeter mulighed for at byde op til 100.000 mennesker velkommen på én gang. Det er eksempelvis nødvendigt, når der afholdes militærparader i forbindelse med helligdage i Nordkorea. Hertil har pladsen fået tildelt adskillige små, nummererede og hvide prikker, der pryder jorden. Disse prikker er med til at assistere soldaterne, når paraderne fremføres, så alle ved præcist hvordan de skal bevæge sig undervejs.
Når Kim Il Sung Square er tom for begivenheder, opleves der en helt særlig ro. Begynder man at udforske området, kan man blandt andet nyde roen med udsigtenover Taedonggang floden, hvor man kan se hen til Juche Tower.
