I Centralasien, lige nord for Iran tæt på bjergkæden Kopetdag, finder man byen Asjkhabad. Den er hovedstaden i Turkmenistan og hjemsted for ca. 1 ud af 5 millioner turkmenere. Byen er et af de få beboede områder i et land, der består af 90 % ørken. Derfor har det været nødvendigt at plante tusindvis af træer i byen for at skabe ilt nok til at gøre området beboelig. Selve navnet Asjkhabad er sammensat af ordene asj og khabad, der betyder henholdsvis kærlighed og by. Alligevel er det oftest et helt andet navn, som byen forbindes med: ’The White City’. Asjkhabad kan nemlig bryste sig af at være den hvideste by i verden.
Marmor her der og alle vegne
Det hvide prædikat skyldes regeringens enorme fokus på at bygge de fleste offentlige og – som turkmenerne selv siger – ’vigtige’ bygninger i hvid marmor. Således indeholder den turkmenske hovedstad hele 4,3 millioner kvadratmeter hvid marmor, hvilket selvfølgelig er optaget i Guinness Verdensrekordbog. Det samme er seværdigheden verdens største, indendørs pariserhjul, der tårner op i udkanten af byen med en diameter på 57 meter.
Marmor er det foretrukne bygningsmateriale i Turkmenistan, og materialerne bliver importeret i Italien, som er verdens førende marmorproducent. Det får Asjkhabad til at fremstå som en ekstravagant hovedstad, hvor landets materielle indtryk prioriteres højt for at fremstå enestående.
En unik køretur rundt i Asjkhabad
Med sine mange imponerende marmor-monumenter – som fx Neutralitetsbuen – er et besøg i Asjkhabad derfor en stor oplevelse for enhver rejsende. Det indebærer også bogen Ruhnama, skrevet af landet første præsiden. Den er opført i – ja gæt engang – marmor. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at hver rundkørsel i byen har fået sit eget monument opført i midten. Og det er ikke ualmindeligt, at konstruktionerne også indeholder guld og andre kostlige – gerne skinnende – materialer. Dette gør sig ligeledes gældende med flere af Asjkhabads moskéer, der er med til at sætte scenen for Turkmenistans muslimske befolkning. Her kan især nævnes Turkmenbashi Ruhy Moskéen med det tilhørende gravkammer, Turkmenbashi Mausoleum, hvor landets første præsident, Saparmurat Niyazov ligger begravet. Selve køreturen mellem seværdighederne er en oplevelse i sig selv, da vejene indrammes af tætbyggede lygtepæle med hver sin, unikke struktur på hver eneste gade.
En hvid kulisse blandt trætoppene
Med sin gennemførte arkitektoniske marmor-stil og de mange høje bygninger og monumenter, skaber Asjkhabad en imponerende, lys og hvid kulisse. Især kontrasten til de mange grønne træer, der fylder gadebilledet, gør, at synet af verdens hvideste by er uden sammenligning. Det giver dermed en helt unik oplevelse at besøge denne centralasiatiske hovedstad i et af verdens mest isolerede lande.