At en togtur i Nordkorea er en væsentlig anderledes oplevelse end at køre med DSB, overrasker næppe nogen. Men faktisk vil vi gå så vidt at sige, at en togtur i Nordkorea er en bedre oplevelse på flere fronter. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, og derfor kommer vi her med fire argumenter for vores påstand.
Grund nr. 1) Toget afgår til tiden
Lad os starte, hvor enhver togrejse starter – ved afgang. Du kender det godt. Du står og venter på toget, og du har lige løbet de sidste 100 meter for at være sikker på, at du når det. Du kigger på dit ur og bliver beroliget af, at der stadig er 2 min til afgang. Selvom sveden pibler fra din pande, er du fremme på perronen. Til din store ærgrelse kigger du nu op på skærmen og ser at toget er forsinket. Forventet afgang er 10 min senere end først planlagt. Det bliver til 12, 15, måske 20 minutter inden toget kommer. De fleste danskere har stået i denne her situation. De fleste mere end én gang.
Når toget afgår fra Dandong i Kina til Pyongyang i Nordkorea, er der ingen forsinkelser. Vi har i hvert fald endnu ikke oplevet det på vores rejser. Hvis toget er planlagt til at skulle køre kl. 9.30, har alle passagerer placeret bagdelen inde i toget mindst 10 min før afgang. Fløjten fra perronen lyder på klokkeslættet! Derfor er det nordkoreanske tog klart at foretrække.
Grund nr. 2) Din billet bliver ALTID tjekket på en togtur i Nordkorea
Godt nok er billetterne med DSB pokkers dyre. Det har vi efterhånden lært at leve med. Det koster flere hundrede kroner, hvis du tager den miljørigtige beslutning at krydse landet via tog. Derfor sidder man også med nærmest stolthed klar, når billetkontrolløren træder ind i vognen og råber ”nye rejsende?”. Denne situation er dog ikke fast inventar i S-togene. Her vil man ofte opleve at have gennemgået 10 stop gennem København og stadig ikke være blevet præsenteret for en kontrollør.
I Nordkorea bliver billetten altid tjekket. Faktisk op til flere gange! Først og fremmest skal man altid vise sin togbillet inden, man får lov at stige på toget. Så snart man har krydset grænsen, spørger grænsevagterne ligeledes om at se din billet. Derudover forekommer der typisk et rutinetjek i løbet af turen, og til sidst bliver man bedt om at vise sin billet, når man ankommer til Pyongyang. Nordkoreanerne har mildt sagt helt styr på billetkontrollen.
Grund nr. 3) Der er madvogn (!)
I gamle dage havde DSB altid en madvogn i toget. Den er blevet sparet væk. Nu er der på enkelte rejser mulighed for at købe en pose peanuts og en vand. Det er dog sjældent muligt at købe decideret mad.
Når man booker en togrejse til Nordkorea, er der altid mad inkluderet. Så snart man krydser grænsen, udleveres der nemlig madpakker i forbindelse med billetkontrollen. Det indebærer selvfølgelig asiatiske specialiteter suppleret af en spandfuld ris. Kvaliteten af madpakken er derfor en subjektiv vurdering – pointen er, at den eksisterer! Der er endda én-gangs træpinde til at spise med. Derudover kommer der jævnligt en dame gående gennem toget med en lille vogn. Herfra kan man købe både slik, fisk og øl. Alt sammen til meget favorable priser. Vær her opmærksom på, at damen bevæger sig i nærmest pendulfart, når hun går sin rute. Hvis man ikke når at handle, når hun kommer forbi, kommer hun heldigvis snart tilbage igen.
De fleste danske togrejsende sidder formentlig allerede at klapper i hænderne over ovenstående. Men vent, det bliver bedre endnu! Toget til Nordkorea har nemlig ud over en mobil madenhed også en decideret restaurant-vogn. Den har åben under hele turen, dog med det forbehold, at man måske skal vente lidt på at få plads. Nogen rejsende kan have reserveret plads på forhånd.
I restauranten kan der købes drikke og snacks, og pigerne bag baren er ikke bange for at forhandle om priserne. Hvis du ikke forhandler, skal du forvente, at du har betalt noget mere for din flaske vand end dine medrejsende – men det er vel også bare en del af charmen?
Grund nr. 4) Alle har en siddeplads på en togtur i Nordkorea
Vi er kommet til det sidste og måske stærkeste argument for, at en togtur i Nordkorea er bedre end en tur med DSB. Det handler om siddepladser. Hvordan kan det være en realitet, at man betaler adskillige hunredede kroner for 4 timers togrejse gennem Danmark men ikke er garanteret en siddeplads? DSB må tilsyneladende sælge betydelig flere billetter til deres Intercitytoge end der er siddepladser, hvis ikke alle kan sidde ned. Det svarer vel til at have købt en biografbillet, men så skal betale 30 kr. ekstra for at sidde ned. Hvis nogen kan stå op i 3 timer fra København til Århus, kan man vel også stå op i 2 timer til Quentin Tarantino? Personligt ville jeg dog føle mig snydt, hvis jeg havde betalt 100 kr. for en film og skulle stå i hjørnet, fordi jeg ikke havde en 30-kroner tillægsbillet til at slå bagdelen i sædet. DSB – det er altså en ommer.
I Nordkorea er der ingen grund til at brokke sig – her er der helt styr på det med siddepladserne. Når man har en togbillet, følger der automatisk en pladsreservation med. Faktisk følger der en helt seng med nyvasket sengetøj, en pude og en dyne. Typisk er de øverste køjer ikke reserveret, så hvis man virkelig har brug for noget ro, kan man altid lægge sig derop. Dét er god togservice!
Bagsiden af en togtur i Nordkorea
Nu har været igennem fire bud på, hvorfor en togtur i Nordkoreanske er at foretrække til DSB i Danmark. Det hele er desværre ikke en dans på roser, så vi må hellere nuancere sammenligningen lidt med et par mindre flatterende aspekter af den Nordkoreanske togoplevelse.
Når man rejser med tog i Nordkorea, er det fx ganske normalt, at passagerene ryger. Noget som de danske rejsende ikke har skulle stå model til siden 2007. Derudover vil man også opleve, at toiletterne ikke altid er rene. Formentlig fordi at selve toiletrummet blot indeholder et såkaldt squat-toilet, der er direkte ‘forbundet’ til naturen.
Mens en tur med DBS oftest er en organiseret affære, hvor gangene er frie af bagage, oplever man i Nordkorea, at der er tasker og kufferter ‘over det hele’. Inkl. gangene. Nå ja, og så kører toget i Nordkorea ikke særlig hurtigt. Men det er faktisk med til at gøre oplevelsen til noget positivt, da det giver mulighed for at suge ufattelig mange indtryk til sig undervejs. En togtur i Nordkorea er generelt noget helt særligt, når man sidder og snakker med de lokale og skuer ud over det flotte bjerglandskab i horisonten. Den oplevelse, kan du læse mere om her, hvor Jonas fortæller, hvordan det er at krydse grænsen til Nordkorea. Derfor må konklusionen være, at der både er fordele og ulemper ved at køre i tog i Nordkorea såvel som i Danmark.
Tak fordi, du læste med. Vi ses i toget til Nordkorea.
