Eksisterer der fyrværkeri i Nordkorea? Det kan I tro! I Nordkorea bruger de glædeligt fyrværkeri. Uanset om det er for at fejre en vellykket militærøvelse, en helligdag eller for at fejre nytårsaften.
På min første rejse til Nordkorea havde jeg Audrey som rejseleder. Hun kommer fra Hong Kong og har været i Nordkorea flere gange. Hun har blandt andet fejret nytår i Nordkorea, og derfor har hun med egne øjne set det nordkoreanske fyrværkeri.
Nytårsaften stod Audrey og resten af hendes medrejsende på Kim Il Sung Square og skuede ud over Taedong-gang floden i Pyongyang, hen mod Juche Tower på den anden side af bredden. De var blevet fortalt, at det flotteste fyrværkeri i Nordkorea nytårsaften kunne ses herfra – uden forstyrrelser fra høje bygninger, på en skyfri himmel.
Audrey har fortalt, at i Hong Kong kan luften godt være forurenet og fuld af skyer. Da de i Nordkorea ikke har mange fabrikker eller biler på vejene, er luften generelt renere. Det gør, at fyrværkeriet er utrolig tydeligt og klart – hvilket blot gør oplevelsen endnu flottere. Udover, at fyrværkeriet er tydeligt, så er det også en helt speciel følelse at stå i et af verdens mest isolerede lande og fejre det nye år. Nytårsaften er som altid en frisk start. En start på nye udfordringer, oplevelser, lærdomme og erfaringer, som vil komme i løbet af de næste 12 måneder. Når denne start foregår på en rejse til et land som Nordkorea, får du helt andre oplevelser, end hvis du havde været hjemme i vanlige rammer, og det anbefales til alle. Det giver en helt unik start på et nyt år. Et nyt år hvor jeg vil påstå, at man får et mere åbent sind, hvor man huskes på, at verden er mere end hvad medierne fortæller. Især for et land som Nordkorea, der består af en befolkning på 25 millioner indbyggere -mennesker som alle har en historie at fortælle, og som fejre nytårsaften præcis som så mange andre lande verden over.
Sammen med Above Borders kan du fejre det nye år i Nordkorea på vores nytårsrejse.
1 Comment
[…] Da klokken ramte midnat var der ganske rigtigt masser af krudt der blev fyret af. Det hele startede med en nedtælling fra 10, hvor hvert enkelt tal blev skudt op på himlen. Da vi ramte 0, begyndte himlen at lyse mere op end jeg nogensinde har set før. Ganske vidst har jeg før i tiden set masser af fyrværkeri, men aldrig så kompakt, intenst og velorganiseret. Det var til kæmpe jubel for alle de 50.000 nordkoreanere som var ankommet til pladsen for nytårsfejringen. I løbet af den næste halve time fortsatte optræden på scenen, mens himlen fortsat blev lyst op. Der bliver nemlig ikke sparet på fyrværkeriet i Nordkorea. […]