Det korte svar: Fordi det er de 5 mest fascinerende, oplevelsesrige og tankevækkende dage i mit liv.
Vi hører så meget om Nordkorea i medierne. Næsten på ugentlig basis er der en ny historie om atomvåben, militærparader eller en vild historie om Kim Jong Un. Senest skrev jeg selv om hvorfor det ikke er farligt at rejse til Nordkorea. Det påstand endte endda ud i et radiointerview.
Nordkorea har bare så meget andet at byde på! Det er et land hvor der bor 25 mio. mennesker, og hver eneste person skal ikke være defineret af verdenspressens forestillinger.
På en rejse til Nordkorea, ser man verdens mest isolerede land med sine egne øjne. Vi kommer helt tæt på nordkoreanere, kan stille dem alverdens spørgsmål, og få et meget dybere indblik i hvordan deres hverdag foregår. Vi bliver vist de største og flotteste monumenter i Pyongyang, og én nat sover vi på gulvet, efter gammeldags koreanske traditioner, på det koreansk kultur inspireret hotel i Kaesong. Dermed oplever vi så mange sider af landet som muligt.
Jeg selv har været i Nordkorea flere gange. Efter min første rejse, ja faktisk allerede på vejen hjem derfra, besluttede jeg mig for at jeg måtte afsted igen. Jeg måtte dele disse oplevelser med flere.
Min forestilling om landet inden afrejse, var som så mange andre, at der ville være en masse hjernevaskede mennesker som kun kunne snakke om Kim Jong Un. Disse fordomme blev hurtigt sat til skamme, da jeg på dag 1, mødte folkeskole elever som kunne snakke engelsk og spørge ind til hvad vi lavede i vores fritid. Samtidig kunne vi også spørge dem om alt hvad vi havde lyst, og det endte med at blive et utroligt sjovt møde med disse elever.
Vi havde en guide, Ms. Kang, som først var en smule anspændt og skulle se os an. Hun var utrolig dygtig til at fortælle om historien i Nordkorea og andre faktuelle ting. Efterhånden som turen skred frem, betroede hun sig mere og mere til os. På den sidste dag tilbød hun endda at købe en øl til os i den lokale bar, og hun fortalte om sine drømme, sin familie og om hvordan hendes søn netop havde lært at svømme. Hun svømmede selv meget da hun var yngre, og hun håbede derfor at når hendes søn blev lidt ældre kunne de sammen svømme over den største flod i Pyongyang.
Det kan virke som en ret banal historie, men når alle ens forestillinger er at de kun kan snakke om atomvåben eller lignende, så giver sådan en personlig kærlighedshistorie omkring sin søn, virkelig et stærkt indtryk.
Det er netop de indtryk, og de oplevelser med alle de mennesker vi har mødt, der gør at jeg vil anbefale alle at opleve landet fra deres egen vinkel, så vi fremover ikke kun vil være farvet af mediernes meget ensidige fremstilling af Nordkorea, men derimod af vores egne indtryk, oplevelser og tankestrømme.
Så derfor: Tag med på vores næste rejse til Nordkorea, for en utrolig og tankevækkende oplevelse, som du sent vil glemme.
