Medierne vinkler ofte Nordkorea fra en krigerisk side – men det er på tide at blive mere romantisk og fortællingen du skal til at læse handler om et af verdens mest omtalte emner.Det skal nemlig handle om kærlighed. Nærmere bestemt: Kærlighed i Nordkorea
Arirang
I Nordkorea findes der en koreansk folkesang ved navn Arirang. Det er historien om et forelsket par, hvor manden bliver nød til at drage i krig. Kvinden hører hendes store kærlighed er blevet dræbt i krig, da han kæmpede for sit fædreland. Hun gifter sig derfor med en anden. Manden var dog i live, og da han kommer hjem fra krig, søger han straks mod kvindens hjem. Manden vil fri til kvinden.
Gennem vinduet ser han kvinden med hendes nye familie. Da han ikke kan tåle synet af den nye familie og tanken om at have mistet sit livs kærlighed, begår manden selvmord. Da kvinden i historien, hører at hendes sande kærlighed har begået selvmord, bliver hun så ulykkelig at hun også tager livet af sig selv. En ulykkelig kærlighedshistorie i bedste Romeo og Julie stil. Da vores guide Ms. Kim fortæller os historien og synger sangen for os, fortalte hun også moralen med historien. “Man ved altid når man har fundet den sande kærlighed.”
Denne kærlighedshistorie er berømt i Nordkorea og har endda lagt navn til det oprindelige Mass Games.
Findes der kærlighed i Nordkorea?
Siden min hjemrejse er jeg ofte blevet stillet spørgsmål omkring kærlighed og ægteskaber i Nordkorea: ”Må Nordkoreanere blive kærester med udlændinge?”, ”Er alle ægteskaber arrangeret?” eller ”Kan personer overhovedet blevet forelsket når man lever i det Nordkoreanske regime?” og “Findes der ægte kærlighed i Nordkorea?”
Det er klart, at jeg ikke kan fortælle hvert eneste ægtepars motiv for at blive gift. Hvad jeg kan fortælle, er at jeg på min anden tur var ivrig efter at få svar på nogen af disse spørgsmål. Jeg skulle have stille min nysgerrighed og blive klogere på den nordkoreanske kultur. Kun på den måde kunne jeg besvare de samme spørgsmål når jeg igen kom tilbage til Danmark.
På min anden tur, spurgte jeg derfor ind til emnet. En af vores guides fortalte hvordan hun havde en kæreste nu på 3. år. Hun havde lært sin kæreste at kende dengang de gik på skole sammen.
Da en fra vores gruppe spurgte om de boede sammen, forklarede hun at man ikke flytter sammen før man er gift. Af den årsag boede både hun og hendes kæreste stadig ved deres egne forældre
Guiden fortalte videre, og sagde hun var 26 år gammel. Da kvinder normalt bliver gift i alderen 25-28 og mænd når de er omkring 30, var det derfor i den tid hvor hendes familie ofte spurgte om det ikke snart var tid til hun skulle giftes. Guiden forklarede at det var typisk familier og venner begyndte at drille med dette, når man havde været kærester i længere tid. Præcis som i Danmark.
Skal familien “godkende” din kæreste?
En anden fra vores gruppe spurgte om vores guides familie synes hun havde fundet en god kæreste.
Hun kiggede lidt undrende tilbage og sagde at de intet problem havde med dette. Guiden spurgte hernæst tilbage, om vores familier i Danmark da skulle godkende vores kærester?
Hun fortalte dog også, om sin veninde. Veninden havde fået en kæreste fra en meget dygtig familie i Pyongyang. Kærestens familie havde ikke accepteret forholdet i begyndelsen, da de mente at pigen ikke var dygtig nok og alt for uambitiøs.
Sønnen, som gerne ville være kærester med vores guides veninde, ville ikke acceptere dette. Han forklarede sin familie at han ville vælge sin kæreste til enhver en tid. Han var blevet opdraget med, og havde lært, at man altid vidste hvornår man havde fundet den sande kærlighed. Præcis som den koreanske folkesang Arirang.
Sønnen fortsatte sine protester, og ville sultestrejke overfor sin familie, indtil de accepterede forholdet. Efter 3 dages sultestrejke overgav familien sig. Guiden afsluttede historien, og sagde at hendes veninde nu var blevet gift efter sædvanlige koreanske traditioner og parret levede lykkeligt sammen.
Disse personlige romantiske historier er altid en fornøjelse at få fortalt. Især fordi at kærlighedshistorierne fra Nordkorea ofte handler om kærligheden til fædrelandet og Kim Jong Un. Når vi snakker med nordkoreanerne på vores rejser oplever vi i stedet kærligheden til deres familie, børn og søskende. Det er den ubetinget kærlighed i Nordkorea, som findes mennesker imellem, som giver det største indtryk på en rejse til Nordkorea. Det er en af årsagerne til jeg bliver ved at rejse dertil.
