I går, den 8. februar, var Kim Jong Un til militærparade. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Det nye er det selskab han havde med. Ved Kim Jong Uns side sad nemlig datteren Kim Jong Ae.
Det er kun anden gang man ser datteren og det er den eneste af Kim Jong Uns børn man nogensinde har set i en officiel og offentlig præsentation: men hvad betyder det?
Kim Jong Uns børn
Inden vi snakker om hvorfor det er specielt at Kim Jong Ae er med, så lad os snakke lidt om Kim Jong Uns børn.
Så vidt vi ved har kan kun børn med konen Ri Sol-Ju. Eftersigende skulle han have 3 børn, hvor man mener at den ældste er en søn, den mellemste er en datter (Kim Jung Ae) og den yngste kender man hverken køn eller alder på.
Børnene er interessante, fordi det historisk altid har været et barn til den tidligere leder der har overtaget magten i Nordkorea. Typisk så har det altid været en søn. Først var det General Kim Jong Il der overtog magten efter Præsident Kim Il Sung og senest var det altså Kim Jong Un. Dengang Kim Jong Il var ung, var han altid med sin far. Han blev nemlig klargjort til at skulle overtage lederskabet og blive næste leder.
Det samme forventede man også med Kim Jong Un. Altså at han på et tidspunkt, når tiden var moden, ville præsentere sin søn for befolkningen. Men hvorfor er det så man ikke har set sønnen endnu? Og endnu vigtigere, hvorfor er det datteren der bliver præsenteret?
Hvorfor lige datteren Kim Jung Ae?
Som jeg ser det, kan der være 2 teorier på hvorfor det er Kim Jung Ae der bliver præsenteret sammen med Kim Jong Un. Lad mig gennemgå dem her:
1. Kim Jung Ae skal overtage magten
Dengang Kim Jong Un overtog magten, var det helt uhørt at det skulle være en kvinde der var næste leder. Nordkoreas kultur har rødder i filosofien konfucianismen og det er altid en mand der leder. Både familie, arbejde og regeringer.
Dengang var Kim Jong Un heller ikke kørt helt i stilling til at skulle overtage magten. Han var ung og ikke engang den ældste bror. Dengang diskuterede man altså mere om det skulle være en anden bror eller onkel til Kim Jong Un. Lang historie kort: det var Kim Jong Un der blev leder.
Men, siden dengang er der sket rigtig meget. Især takket være Kim Jong Un. Det startede med at han som den første leder havde sin kone, Ri Sol-Ju med offentligt.
Kim Jong Un sendte også sin søster til vinter OL i Sydkorea som repræsentant for Nordkorea. Det er altså klare tegn på at en kvinde også kan være en ledende figur i Nordkorea.
Spørgsmålet er så om det er derfor at Kim Jong Un nu præsenterer sin datter. Kan det være fordi Kim Jung Ae skal være en kvindelig leder i Nordkorea?
2. Kim Jong Un vil vise mangfoldighed og ligestilling
En anden teori er at Kim Jong Un gerne vil vise ud til resten af verden og til sin egen befolkning at der er plads til mere diversitet, mangfoldighed og ligestilling i Nordkorea. Præcis som man ser det i resten af verden.
Det kan være at Kim Jong Un gerne vil vise overfor de unge at der er en fremtid. En fremtid med familien Kim som ledere. En fremtid hvor kvinderne også sidder med ved bordet og forhandler. En fremtid hvor kvinder ikke er undertrykt.
Det kan selvfølgelig også være at de to hænger sammen, hvad der er sikkert er at den nordkoreanske regering ikke har forklaret det yderligere.

Hvorfor sker det her nu?
I 2020, rygtedes det at Kim Jong Un var meget syg. Mange medier fortalte endda historien om at han var i koma og at Nordkorea ville holde det hemmeligt indtil man havde fundet en afløser. Dengang var der meget tvivl og mange historier om hvem der skulle overtage magtens hvis det var tilfældet. Ville det overhovedet være en arvefølger til Kim Jong Un?
Derfor kan det være at regeringen med Kim familien i spidsen har indset at de overfor den nordkorenske befolkningen skal give et tydeligt signal. Magtens bliver i familien og familien er stærk. Selvom Kim Jong Un altså eftersigende er frisk og klar igen, ved de at de nu er med til at cementere dette budskab.
Hvad der reelt vil ske, kan ingen vide. Det må tiden vise. Hvis du i mellemtiden vil høre mere om Kim Jong Un, så synes jeg du skal lytte til podcast episoden om dengang vi så Kim Jong Un.