Kow-Ata er en underjordisk grotte ca. 100 kilometer fra Asjkhabad. Grotten indeholder en sø med varme strømme hele 60 meter under jorden og man skal derfor passere 350 trappetrin for at nå søen. Kommer man først ’til bunds’ i grotten, støder man til gengæld på en hele 16 meter dyb sø.
Kow-Ata er med til at hele kroppen
Søen indeholder 38 forskellige elementer og vandet siges derfor at have en medicinsk effekt, der heler kroppen. Vandet består blandt andet af natrium, aluminium, svovl, magnesium, kalium, sulfat, brom, jern og jod. Elementerne har en positiv indflydelse på kroppen og forbedrer blandt andet blodcirkulationen og dulmer nervesystemet.
Kow-Ata er 80 meter lang og 30 meter bred, hvilket gør det til en af verdens største underjordiske søer. Temperaturerne i vandet svinger fra 33 til 38 grader hele året rundt.