Lad mig starte med at slå noget fast: Jeg er utroligt stolt af mine forældre.
Jeg har forældre, der elsker at udforske verdens mest isolerede steder. Jeg håber inderligt, at når jeg når deres alder, og selv har stiftet familie, så vil jeg have det samme livsmod og eventyrlyst som dem.
For fire år siden var det en kæmpe succes, da jeg tog mine forældre med til Nordkorea. Denne rejse gav os alle minder for livet. Jeg husker rejsen som om det var i går. Det hjælper selvfølgelig også at min far fortsætter med at fortælle de samme gode historier fra den rejse igen og igen, præcis som en far skal.
Men hvem kan bebrejde ham for at dele den oplevelse, hvor han løb 10 km i Pyongyang Marathon, og 50.000 nordkoreanere klappede af ham? Eller historien om min mor, der spurtede rundt og gav high-fives til hver eneste nordkoreaner, hun mødte på ruten? At dele disse øjeblikke med mine forældre var virkelig magisk.
Derfor blev jeg også utroligt glad, da mine forældre foreslog at tage med os på vores rejse til Uganda. Jeg vidste, at det ville blive en fantastisk tur, og jeg var fuldstændig overbevist om, at denne rejse ville give os masser af nye minder.
Og jeg fik ret!
Lad mig dele nogle af disse minder med dig.
Et rørende øjeblik ved Busowoko vandfald
En dag på vores rejse kørte vi til den vilde naturby Jinja, et sandt paradis for dem, der ønsker at kombinere adrenalinfyldte oplevelser med en smuk natur. For eksempel har vi på vores rejser både prøvet tubing på Nilen og kastet os ud i bungee jump. Hvis du vil se, hvordan det så ud, kan du tjekke denne video, vi fik lavet på vores første rejse.
Dagen i Jinja kulminerede, da vi besøgte Busowoko vandfald. Dette utroligt kraftfulde vandfald ligner nærmest en symfoni af vand, der springer ud fra forskellige steder. Det er Nilen, når den viser sig fra sin smukkeste side. Der er også små vandfald, hvor man kan stå under og få en naturlig vandmassage, mens man slapper af og lytter til det beroligende brus af vandet. Det er virkelig et fantastisk sted.
Da vi stod der og betragtede vandfaldet, sagde min mor pludselig: “Jonas, det er simpelthen så rørende. Så rørende, at jeg får lov til at opleve dette sammen med min søn og min mand.”
Jeg kan love dig, at den sætning gjorde mig sikker på, at denne tur ville give os minder for livet. Det øjeblik vil jeg aldrig glemme.
“Det er helt vildt”
Og jeg tror virkelig, at det handler om de små øjeblikke. Det er ikke nødvendigvis, hvad man ser, men mere den måde, man føler, når man oplever det. På vores rejser i Uganda oplevede vi ofte lange køreture. Dette skyldes både, at Uganda er et kæmpe land, og at infrastrukturen ikke er så udviklet.
Men det er faktisk også på disse køreture, at man ser utroligt meget. En dag, efter et par timers kørsel, blev det ret stille i bilen. Nogle få i vores gruppe fik sig en lur, og jeg sad bare og stirrede ud af vinduet, akkurat som min far.
Pludselig udbrød han: “Det er helt vildt.”
Jeg kiggede på ham og spurgte: “Hvad er det, der er helt vildt?”
Han svarede: “Det er bare alt det, man ser. De små huse, menneskerne på vejen, landskabet. Det er helt vildt at tage det hele ind.“
Jeg tror virkelig, at alle de ting, min far har set, har gjort et dybt indtryk på ham. Jeg husker det i hvert fald tydeligt.
Langt ude på landet
På vores rejse til Uganda besøgte vi også byen Mateete, hvor Marys familie bor. På turen havde vi ofte drillet Mary med, at hun var en ægte “landsbypige,” selvom hun nu bor i København. Min mor havde dog sagt, at hun også stammede fra landet. Min morfar var landmand, og hun var vant til at køre langt for at nå frem til sine destinationer.
Mateete ligger dog virkelig langt ude på landet. Fra Kampala kørte vi i 3-4 timer for at nå frem til landsbyen. De første par timer kørte vi på hovedvejen, og derefter drejede vi af. Efter en times kørsel på landsbyvejen udbrød min mor: “Så langt ude på landet boede jeg alligevel ikke.“
Det synes jeg virkelig var sjovt!
Når man sammenligner tingene i Danmark med andre lande, i dette tilfælde at “bo på landet,” tror jeg, at man virkelig får en forståelse for, hvad det vil sige at bo på landet i et land som Uganda når man så oplever det.
Safari og meget mere
Selvfølgelig oplevede vi meget mere på vores rejse. Vi var væk i 14 dage, og de sidste 4 af dem tilbragte vi på safari. Vi så både løver, elefanter, giraffer og mange andre dyr. På et tidspunkt var vi kun få meter fra to løver, kun adskilt af den tynde glasrude i bilen. Denne safarirejse kunne have sin egen blogpost, og hvem ved, måske skriver jeg også om det en dag.
For nu vil jeg bare gerne gentage, hvor stolt jeg er af mine forældre, der har deltaget i eventyr i både Nordkorea og Uganda. Så hvis du også vil have en oplevelse for livet, så tag med på vores næste rejse til Uganda.
