Nisa UNESCO site ligger knap 20 kilometers kørsel fra Asjkhabad. Nisa er navnet på den tidligere hovedstad i det parthiske imperium, der havde sin begyndelse 300 år f.k.t. Med sin tydelige placering midt på silkevejen var byen et vigtigt handels-knudepunkt, og området havde stor, historisk betydning indtil det parthiske imperiums fald i år 224 e.f.t. Det skete i øvrigt efter en mangeårig konflikt med Romerriget. Dengang bestod Nisa af et areal på 14 hektar og indeholdt 43 vagttårne til at beskytte mod ubudne gæster. Befolkningen fik tilført vand fra bjergene via fire vandreservoirer.
Nisa UNESCO site i dag
I dag kendes området som Nisa UNESCO site, da ruinerne af tidligere hovedstad siden 2007 har været på UNESCO’s liste for verdenskulturarv. Der foretages således stadig udgravninger på stedet, primært af Turkmenistan, Rusland og Italien. Parterne må dog væbne sig med tålmodighed, før man kan kortlægge hele det udvalgte, historiske areal, da kun 35 procent af udgravningsarbejdet er færdigt. Når udgravningsarbejdet engang er tættere på færdigt, har UNESCO planer om at bygge et museum. Der er dog endnu ikke sat dato på, hvornår de forventer at åbne, så det virker ikke til, at det bliver foreløbig.