Nohur er et bjergrigt område i Kopetdag-bjergene, som består af flere små landsbyer fordelt på forskellige højdeniveauer. De tre primære landsbyer hedder Garry Nohur, Garagul Gala og Kone Gummez. Dertil kommer de to satellitbyer Sowutli og Patma Yurt. I alt bor der ca. 9000 mennesker i Nohur, og området er angiveligt en af de mest autentiske kulturoplevelser, man kan få i Turkmenistan. Nohur ligger ca. 2 timers kørsel fra Asjkhabad.
Historien om Nohur
Der florerer flere historier om landsbyens historie. En af dem fortæller, hvordan navnet Nohur opstod som en kombination af ’Noh’ for Profeten Noah og ’Ur’, som betyder at svømme. Fortællingen går på, at Noah skulle være landet i området efter at have overlevet Syndfloden. En anden historie går på, at lokalbefolkningen stammer fra ’dem der ankom på ni æsler’. På persisk betyder ’No’ nemlig ni og ’hur’ betyder æsel. Det siges også, at befolkningen er efterkommere af Alexander Den Store, som efterlod sine sårede soldater i området og bad dem slå sig ned.
I de fleste tilfælde, er indbyggerne i Nohur primært bosat, fordi familien altid har boet der – andre er løbende flyttet til grundet forretningsmuligheder. I forhold til sidstnævnte er det da også tydeligt, at der er indkomstforskelle i byen, når man bevæger sig rundt. Mens landsbyen generelt er i mindre god stand i forhold til fx veje, butikker og primitive broer, dukker der hist og her et flot hus op med tilhørende sikkerhedshegn.
Gedehorn på kirkegårdene
Besøger man en kirkegård, finder man på de fleste gravstene, at der er påsat horn fra bjerggeder øverst af respekt for Alexander Den Store, der siges at skulle have haft små horn i panden under sin hårpragt. Om sagnet er sandt, må stå i det uvisse, men gedehornene har også det formål, at de skræmmer onde ånder væk. Samtidig er mange gravsten markeret med små trin for at hjælpe de afdøde med at stige op til himlen.
