Er der forskel på nordkoreansk og sydkoreansk?

Nord- og Sydkorea er to forskellige lande. Det har vi efterhånden slået fast. Men hvor forskellige er de to lande helt præcis? For en lingvist som mig, så har jeg længe kunne mærke hvordan det kriblede og krablede rundt omkring på min krop, når folk spurgte indtil det nordkoreanske og sydkoreanske sprog. Hvor forskellige er de? Er det dét samme sprog, de taler? Forstår sydkoreanere og nordkoreanere hinanden? Hvorfor kunne jeg mærke kuldegysninger nærme sig, spørger du? Fordi jeg ikke havde noget svar. Jeg vidste det simpelthen ikke. Her var jeg en selverklæret “Korea nørd” og alligevel vidste jeg nærmest intet om det nordkoreanske sprog. Jeg vidste masser om sydkoreansk, for det havde jeg brugt flere år på at lære, men at sammenligne de to sprog… Det kunne jeg ikke. Men det ændrer vi dog på nu – både for dig og mig! Jeg er nemlig her for at give dig en så overskuelig sammenligning som mulig af de to sprog.

Er nordkoreansk og sydkoreansk dialekter eller sprog?

Dette var det første spørgsmål, jeg stillede mig selv. Er der tale om et sprog, delt i to, eller er vi simpelthen kommet så langt nu, at det officielt er to sprog i sig selv?

Først og fremmest er det vigtigt hurtigt og nævne forskellen på accent og dialekt, for mange mennesker virker stadig til at forvirre de to med hinanden. Når man snakker om en accent, så refererer man generelt kun til udtalelsen af et sprog. Ordet “accent” bliver benyttet korrekt, hvis man taler om Peter fra Danmark, som stadigvæk er ved at lære engelsk, og når han taler sproget, så har han altså stadigvæk en accent. Med dialekter, kan der dog være tale om udtalelse, men også grammatik og ordvalg. Her er spørgsmålet altså om Peter er vokset op i Aalborg eller han kommer helt nede fra Præstø. Grundet lige præcis denne forklaring har næsten samtlige teoretikere og historikere den samme mening: nord- og sydkoreansk er to dialekter og ikke to forskellige sprog. 

Historien bag sproget

Den koreanske halvø blev delt i 1945, men det koreanske alfabet hangul (한글) har eksisteret lige siden det 15. århundrede. Dette betyder, at før der officielt var to lande, der hed Nord- og Sydkorea, var der allerede et forenet sprog som alle mennesker på halvøen talte. I 1933 lavede the Korean Language Society en officiel “Proposal for Unified Korean Orthography” og selvom Nordkorea har lavede en del ændringer til sproget siden dette, så følger begge dialekter essentielt den samme guideline for sproget. Disse ændringer blev hovedsageligt gjort for at rense den nordkoreanske dialekt for udenlandsk indflydelse såsom fra sino-koreansk hanja (et kinesisk skrivesystem, men med koreansk udtale) eller låneord. Sydkorea har mange låneord fra forskellige lande, og selvom Nordkorea har prøvet at holde dem ude af deres dialekt, så er de også begyndt at have nogle nu på grund af globalisering. 

Låneord

Som nævnt ovenover har Nordkorea prøvet at undgå låneord fra andre lande, specifikt USA, så meget som muligt. Men hvad gør de så, når nye fænomener eller objekter kommer til landet? De bruger sammensatte ord og lad mig lige fortælle dig, hvis man forstår koreansk…. så er de her sammensatte ord geniale. Jeg har slet ikke kunne komme mig over, hvor sjove og fantastiske disse legoklodsede-sammensatte ord er lavet. Så hold på hat og briller, hvis du også er interesseret i lingvistik, for det her bliver vildt, kan jeg godt love dig for. Idet at Nordkorea rent faktisk har et par få låneord, har jeg også valgt at introducere to af dem. Interessant nok staver og udtaler Nord- og Sydkorea dog disse låneord på to forskellige måder. 

Undskyld, men er “hoved-vand-sæbe” ikke noget af det mest fantastiske, du har set? Og hvis det ikke er din yndlings, så må det da næsten være “ris-kiste” eller “bil-mark”. “Hånd-sprog” giver også super god mening. 수화 (su-hwa) betyder også decideret hånd- eller fingersprog, men kommer fra de kinesiske tegn su og hwa.

Hvis du synes sådanne sammenligninger er sjove, så anbefaler jeg, at du tjekker disse to videoer, som er lavet af Dave, en amerikansk youtuber i Sydkorea, og Kang Nara, en nordkoreaner.

Forskelle på nordkoreansk og sydkoreansk

Er der forskel på de to sprog? Det korte og nemme svar ville være “Ja, super duper mange. Faktisk flere end jeg troede”, men hvis jeg skulle gå i detaljer, så er der faktisk forskel på utrolig mange fronter. For det første, så bruger Sydkorea og Nordkorea ikke de samme betegnelser længere for deres alfabet, sprog osv. Dette er blandt andet et resultat af Nordkoreas forsøg på at gå tilbage til deres rødder. 

Derudover staves mange ord forskelligt i de to lande, da Nordkorea har valgt at benytte sig af andre vokaler og konsonanter end Sydkorea – selvom vi taler om det samme ord. Et eksempel på en vokal forskel  kunne være ordet “at hoppe”, 뛰다 (ddwi-da). Nordkorea vil bøje det 뛰여 (ddwi-yeo), da de foretrækker 여, men Sydkorea staver det 뛰어 (ddwi-eo), da de er vant til at bruge 어. Et eksempel på konsonanter kunne være ㄴ/ㄹ. Med ordet “træning”, siger Nordkorea 련습 (rleon-seup) og Sydkorea 연습 (yeon-seup). Til sidst, så udover at landene bruger vidt forskellige navne for objekter, som nævnt tidligere, så er der også stor forskel på hvordan de bruger mellemrum.

Kan sydkoreanere og nordkoreanere forstå hinanden?

Til at slutte af med stiller vi endnu et vigtigt spørgsmål. Hvis nu en nordkoreaner og en sydkoreaner mødtes, ville de så have problemer med at forstå hinanden? Ville de kunne kommunikere? Ja, det ville de sagtens kunne. Jeg ville umiddelbart sige, at det ville være som hvis en dansker fra 2021 mødte en dansker fra 1950, fordi selvom vi har dialekter i Danmark, så kan det på ingen måde sammenlignes. Ja, når jeg, som kommer fra Stevns, møder en fra Sønderjylland, så har jeg lidt problemer. Deres intonation er anderledes og nogle gange forstår jeg ikke deres udtalelse af ord, men forskellen på sydkoreansk og nordkoreansk er meget større end dette. Hvis vi kigger på dialekter alene, så ville den bedste sammenligning i Danmark være den bornholmske dialekt, da Bornholm har en lang historie med andre lande såsom Sverige og Rusland. Når min fars kone, som er bornholmer, kalder på os, så kalder hun os “bellas”, da det åbenbart betyder “børn”. Jeg ville altid joke og sige, at jeg havde brug for undertekster, når jeg snakker med hende. Jeg forstod virkelig ikke hvad hun sagde og det gør jeg ærlig talt stadigvæk nogle gange ikke den dag i dag. 

Ligesom hvis en nordmand og dansker mødtes

Man kan også spørge, om et møde mellem en dansker og en nordmand kunne sammenlignes med en samtale mellem en nord- og sydkoreaner. Det er umiddelbart et bedre bud, men stadig fanger det ikke essensen af hvor bagud Nordkorea egentlig er med deres sprog i forhold til Sydkorea. Norge har trods alt også navne for make up såsom foundation. De har ikke et behov for at sige “farvet creme som puttes på ansigtet”.

Det er svært at give en kort opsummering af forskellene på de to dialekter, samt det at give en sammenlign, der virkelig fanger essensen af forholdet mellem dem, men jeg håber, at du nu har en lille smule mere forståelse for det koreanske sprog og de to dialekter, der bliver talt i henholdsvis Nordkorea og Sydkorea. Og husk på, hvis du en dag rejser med Above Borders til Nordkorea og kender til en lille smule sydkoreansk, så er det helt okay at bruge det. Måske tænker de, at du har lært den forkerte dialekt, men de vil stadig være imponeret! 

Hvis du gerne vil være helt sikker på, du kommer til at imponere de forskellige nordkoreanere, du kommer til at møde på din tur, så kan du eventuelt tjekke denne artikel ud hvor vi introducere et par ord og vendinger, som er gode at kende til på en rejse til Nordkorea.

Skrevet af

Freja Boe Møller

Freja er en selvproklameret sprog-, kultur- og historienørd. Hun har en baggrund i lingvistik, kultur- og identitetsstudier, men valgte at spice sine studier op og tog derfor til Seoul, Sydkorea, hvor hun nu tager en kandidat i koreanske studier med speciale i samfund og historie.