Sæt dig aldrig ved en bordkant som ugift
Ugifte mænd og kvinder må aldrig sætte sig ved en bordkant, da det betyder, at de ikke vil blive gift. Du kan være sikker på, at en gift russer hurtigt vil bytte plads med dig, hvis du skulle komme til at sætte dig ved en bordkant som ugift.
Giv altid et ulige antal blomster
Når du køber en buket blomster i forbindelse med en glædelig begivenhed, så skal der altid være et ulige antal blomster i buketten. Når man vil lægge blomster på en gravsten, tager man et lige antal blomster med. Skulle man komme til at give et lige antal blomster ved en glædelig begivenhed? Ja, så vil modtageren som regel tage én af blomsterne ud og ligge den i en separat vase.
To personer med samme navn giver held
Befinder du dig sammen med to personer med samme navn, så kan du stille dig imellem dem og ønske dig noget. Det kan dog være, at de to personer bliver lidt irriterede, da du fratager noget af deres held for at kunne få dit ønske opfyldt.
Du skal altid sætte dig ned før en rejse
Inden du går ud af døren og skal afsted på en længere tur eller rejse, skal du altid sætte dig ned og holde et minuts stilhed. Det er en måde at sikre at rejsen bliver god, og giver dig mulighed for at tænke over, om du har husket det hele.
Når du først er gået ud, skal du ikke vende tilbage
Det betyder uheld, hvis du er gået ud af hjemmet, og du så skal vende hjem igen med det samme. Det gælder primært, når du skal ud på en længere tur eller rejse, og altså ikke når du bare skal ud og handle. Som regel vil man prøve at undgå at vende hjem. Hvis det absolut ikke kan undgås, så skal man se sig selv i spejlet, inden man går ud igen. Det er en måde at snyde det onde på.
Du må aldrig give hånd over en dørkarm
Når du besøger folk i Rusland, skal du altid vente med at give hånd eller kramme dem, du besøger, indtil du er trådt over dørkarmen og ind i deres hjem. Det siges, at dæmoner opholder sig i dørkarmen som dermed er et ondt sted.
Giv aldrig knive, ure eller tørklæder i gave
Du må ikke overrække penge om aftenen
Hvis du skylder familie og venner penge, så skal du altid overrække dem pengene om dagen. Efter mørkets frembrud er det ikke tilladt at overrække penge direkte. Hvis man absolut ikke kan vente til næste dag, skal man lægge pengene på gulvet hvor pengemodtageren så skal samle dem op fra. Nogle personer overrækker aldrig penge direkte fra hånd til hånd (heller ikke om dagen), og vil altid lægge pengene på bordet. Der skal de samles op af modtageren. Alt dette gælder selvfølgelig kun blandt familie og venner. Derfor kan russisk overtro ikke bruges som undskyldning for at slippe for at betale barregningen!
Man må ikke fløjte i hjemmet
At fløjte i hjemmet medfører økonomiske problemer. Kommer man til at gøre det, vil man med al sandsynlighed blive mødt med frasen: “Lad være med at fløjte. Du kommer ikke til at have penge, hvis du gør det.”
Ingen tomme flasker på bordene
Overtro i Rusland er altså meget almindeligt. Skal du med til Rusland og opleve mere hverdags overtro sammen med Above Borders? Se vores rejser til Rusland lige her