Jeg træder ud af kupéen, og går hen til Jonas, som er faldet i snak med en nordkoreaner og en kineser. Kineseren udbryder med det samme “Hey, let me buy you a beer”, hvorefter han går på jagt efter en øl. Jonas smutter, og jeg falder nu i snak med en nordkoreansk mand. Dette skulle blive mit første rigtige indtryk af det nordkoreanske folkefærd.

Togrejse Nordkorea

Så er der afgang!

Nogle timer forinden er vi steget på toget i Dandong, som skal køre os til Pyongyang. Toget er meget gammelt, med en smal gang, og nogle små tætpakkede kupéer. Kupéerne var udstyret med 6 køjer, og vi smed alt bagagen op i de øverste, hvorefter vi satte os tilrette i de nederste. Fuld af spænding i kroppen, var vi alle klar til afgang!

Turen til Pyongyang havde fået et tidsestimat på 6-8 timer på trods af, der kun skulle afdækkes cirka 200 km. Da toget satte igang gav det også meget god mening. Det var ikke just topfart, man fornemmede at toget skød afsted med.

Vi er i Nordkorea!

Det tog ikke mange minutter, fra da toget satte kurs mod Pyongyang, til vi havde krydset floden mellem Kina og Nordkorea. At vi nu var i Nordkorea, betød også grænsekontrol, en af de få ting, som havde givet mig lidt sommerfugle i maven inden afrejse. “Hvad nu hvis de ikke lukker mig ind?”. Toget stoppede ved stationen lige over grænsen, og man kunne se en masse soldater, som ventede på at gennemgå grænsekontrollen. Da et par soldater nåede til vores kupé, ville de kropsvisitere os. Først pigerne dernæst drengene. De hentede derfor en kvindelig soldat til at visiterer pigerne først. Da det var overstået, kom en mandlig soldat hen, og skulle gøre det på os drenge. Jeg træder ud som den første (jeg har langt lys/brunt hår og det var slået ud), og da soldaten kigger på mig, får han et mærkeligt udtryk i øjnene, mumler nogle ting på koreansk og skubber mig videre uden at visitere mig. Alt imens han fniste lidt. Jeg tror, han troede, jeg var en pige...Da visiteringen var overstået gik kontrollen nemt, og efter at have holdt stille i små to timer, var vi på vej mod Pyongyang!

De første indtryk

Den første time, sad jeg bare og kiggede ud ad vinduet. Jeg kiggede ud over rismarker og små landsbyer. Alle landsbyernes huse havde bestemte farver, nogle lyserøde andre babyblå. Det var flot. Selve naturen var meget ensformigt, da det primært bare var rismarker, men alligevel fortalte hver rismark en historie, da der var en masse mennesker, som gik og arbejdede i dem. Pløjede dem med træredskaber, som var trukket af en ko, tog en lur i kanten, eller små grupper der havde samlet sig i en rundkreds ved frokosttid.

Den første samtale

Kineseren render stadig rundt efter salgsvognen, og Jonas har sat sig ind til vores gruppe alt imens, er jeg faldet i snak med en nordkoreansk mand ved navn Chang. Jeg har så mange spørgsmål, og han har egentlig det samme. Vi snakkede længe om hans liv, hans historie og samtidig om de ting vi ser ud ad vinduet på togturen. Chang havde tidligere været i militæret, men han var nu en handelsrejsende og altså en af de få, som ofte forlader landet. Chang er i gang med at fortælle mig om en militær mands gøremål, da kineseren kommer tilbage, og han har øl med. Skål! Vi snakker videre, og tiden på den ellers lange togtur flyver afsted. For som vi bliver enige om; det er spændende at snakke om hinandens kulturer, for vi kan jo lære af hinanden. Efter nogle timers virkelig interessant samtale, siger jeg tak til Chang, og sætter mig ind i kupéen, hvor nogle af de andre fra gruppen også forsøgte at snakke med en anden Nordkoreansk mand. I modsætning til Chang, var hans engelskkundskaber meget udfordret, hvilket gjorde samtaleemnerne meget simple. På trods af de manglende engelskkundskaber, ville han virkelig gerne snakke, og vi fik da også grint en hel del sammen. Latter er heldigvis universelt!

Et sceneskift ved ankomst

Vi begynder langsomt at nærme os Pyongyang, og man kan tydeligt se, hvordan omgivelserne ændrer sig fra rismarker og små byer til større lejlighedskomplekser. Jeg var spændt før rejsen, men efter samtalen med Chang, og den lange men flotte togtur, havde jeg fået endnu mere blod på tanden for at opleve det her land og den anderledes kultur. Jeg glædede mig til at udforske og snakke med flere mennesker som Chang. Noget jeg på bagkant af hele rejsen, kan bekræfte at jeg fik gjort. Togturen til Pyongyang var den ideelle måde at kickstarte mødet med en så anderledes rejse og kultur. Mest fordi hele programmet for rejsen var planlagt, blev disse første 8 timer en form for fri leg, inden hovedprogrammet skulle igang.

Jeg håber, at møde Chang igen. Måske han også har oplevet noget nyt ligesom jeg.