Turkmenbashi Mausoleum huser den tidligere præsident, Saparmurat Niyazov, som døde i 2006. Præsidenten var selv med til at opføre konstruktionen inden hans død, og bygningen er placeret i hans fødeby, Gypjak, 7 km vest for Asjkhabad. Ved siden af graven er opført symbolske gravstene for nogle af Niyazovs familiemedlemmer. Selve mausoleet er ligesom så meget andet i Asjkhabad bygget i hvid marmor og en stor mængde guld. Den er placeret ved siden af Turkmenbashi Ruhy Moské, som du kan læse mere om her.

