Vi sidder i bussen. For kort tid siden overværede vi åbningsceremonien til Mass Games 2019 med titlen ”Land of the people”. De fleste af os sidder måbende over, hvad vi lige har oplevet, og i et stille øjeblik i bussen, siger to fra gruppen nærmest i kor ”Jamen, jeg har ingen ord”. Lad os skrue tiden 5 timer tilbage. Tilbage til en af de mest utrolige oplevelser i mit liv.
Vi skal til Mass Games
Syv danskere og to koreanske guider kører afsted mod May Day Stadium med plads til 150.000 mennesker. Vi er på vej til Mass Games. Spændingen og glæden i gruppen er ekstra stor, for åbningsceremonien til dette berømte event, var ikke en del af den oprindelige plan for rejsen. Startdatoen for Mass Games blev nemlig først offentliggjort fire dage inden afrejse. På vej derhen taler vores guide Ms. Kim om selve eventet, men også om hvordan vi skal huske at dokumentere det med både billeder og film. Noget af glæden bliver dog hurtigt taget fra os.
Da vi ankommer til stadion, får vores guider ad vide, at ingen telefoner eller kameraer må medbringes på stadion. Så alle de film og billeder skulle altså ikke blive til noget. Vi er dog alle stadig super spændte på denne unikke begivenhed og går op imod stadion, hvor vi skal igennem en metaldetektor før vi træder ind på tribunen. Inde på stadion er der godt fyldt op, og i midten spotter vi en række røde stole på et plateau, hvoraf fem af stolene i midten er ekstra høje. I gruppen begynder snakken straks at gå på, om Kim Jong Un måske ville deltage, hvilket han også gjorde ved åbningsceremonien sidste år. I år havde der ikke været nogle antydninger til det, så derfor troede vores guider ikke det var tilfældet. Der blev nusset, og pusset om de fine pladser af op imod 10 mennesker, som tørrede hver en millimeter af dug, stole og skåle af adskillige gange.
Kim Jong Un er her
Alt imens snakken gik, var der pludselig aktivitet på den modsatte og tomme tribune. Op fra alle opgange strømmede det ud med skolebørn, som var de myrer på vej ud af en myretue. Børnene entrerede metodisk og struktureret på den tomme tribune, og de fyldte lynhurtigt de 42.000 pladser ud, hvorefter de sad klar med deres farvebøger. Disse skolebørn skulle danne baggrund for showet og startede ud med at repræsentere deres distrikter med veltimede og flotte billeder. Deres opvarmning til hovedshowet trak dog en del ud.
En hel time efter showet skulle have været i fuld gang, blev der helt stille på stadion, imens en masse kameraer samledes omkring det fine plateau med de røde stole. Alle 75.000 tilskueres blikke blev rettet mod plateauet, og det føltes ligesom den ængstelige stilhed lige før man skal høre en stor nyhed. Da stilheden larmede allermest, brød en fanfare og fyrværkeri ud, hvilket startede en stor applaus blandt hele publikum. Denne begyndende applaus, var dog slet ikke nået sit peak, men da Kim Jong Un 20 sekunder inde i dette lydinferno træder ud på plateauet, bliver lydmuren brudt af publikum i vild begejstring. Stemningen mindede meget om når et helt stadion udbryder i jubel over et mål i en fodboldkamp, men her var brølet bare endnu højere, og det var som om stemningen aldrig ville falde igen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende som i minutterne efter Kim Jong Uns entré. Jonas kiggede med det samme på mig og sagde ”Jeg tror ikke, der er nogle danskere, som har set ham før”. Det satte bare det hele i perspektiv. Det er de færreste som ser Kim Jong Un, og dette var blot vores guiders 2. gang i deres liv til at se ham, hvilket gør oplevelsen endnu mere utrolig. Nordkoreanerne stod op og klappede i adskillige minutter, og de første 10 minutter af showet, kan jeg ærlig talt ikke berette om, da alles blikke fortsat var rettet mod Nordkoreas leder. Flere folk havde tårer i øjnene, og det var meget tydeligt at mærke, at vi var vidne til noget komplet unikt.
Her ses et udsnit af de 42.000 børn og deres farvebøger, som danner baggrund for hele showet
Showet
Som mørket havde lagt sig over tilskuerpladserne, og showet var i fuld sving, var fokus tilbage på det, som aftenen handlede om: Mass Games. Showet var bygget op som en lang fortælling om Nordkoreas historie fra frigørelsen fra Japanerne, til Koreakrigen, genopbygningen af landet, til nutiden og fremtidens prospekter. Igennem de mange sekvenser var der forskellige indslag med musik, dans, akrobatik og pyroteknik, alt imens de 42.000 15-årige skolebørn sad i baggrunden og lavede billeder, som passede til de fortalte historier. Jeg sad faktisk primært med hænderne solidt placeret på begge sider af hovedet med et måbende gab det meste af showet, hvilket vores guider synes var rigtig morsomt.
Over 100.000 deltagere spillede en rolle i selve showet, hvor der var mange interessante, utrolige og smukke momenter. Selvom der var mange velkoreograferede indslag, og skolebørnenes sceneriskifte konstant var uhørt veltimet, var der lydmæssigt og stemningsmæssigt 5 højdepunkter i løbet af showet. Entréen, dernæst en hyldest af Kim Il Sung og senere Kim Jong Il samt afslutningen hvor Kim Jong Un vinkede farvel. Den eneste optræden som lavede et peak, var en optræden udført af flere hundrede 8 til 10-årige børn, som den eneste gang i løbet af hele showet fik Kim Jong Un til at klappe, hvilket fik stadion til at eksplodere nok en gang.
Den varmeste anbefaling
Vi er tilbage i bussen, og selv havde jeg ærlig talt heller ingen ord for det, vi lige havde oplevet. Helt isoleret set er Mass Games den sværeste masterclass i showkoordinering og eksekvering. Det er noget, jeg kunne se igen og igen, for at spotte hver en lille detalje, og det er noget jeg vil anbefale alle at se, hvis de får muligheden. Denne her oplevelse blev bare ganget uendeligt op med Kim Jong Uns tilstedeværelse, da det løftede det nordkoreanske publikum til enorme højder.
Jeg skal helt sikkert se Mass Games igen, måske allerede til september, hvor vi har en Mass Games rejse, og der er du i den grad også velkommen!
1 Comment
[…] man skal følge koreografier, og dette kan blandt andet bane vejen for, at man skal optræde til Mass Games, som er noget der spreder stolthed over hele familietræet. Children Celebration Day, lyder måske […]